- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
143

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hundrede Gange skulde blive tiltalt! Du milde Gud, det
var jo ikke ham, der havde begaaet Forbrydelsen!
Han advarede jo kun og berettede om, hvad andre
havde forbrudt lige overfor ham - og lige overfor
saa mange! Den og den og den havde betroet ham
lignende Historier fra deres Barndom. Og alle led de
den Dag i Dag i større eller mindre Grad under
Følgerne af liderlige Tjenestepigers, Lærerinders og
halvgamle Tanters lystne Kærtegn! ... Han vilde pege
paa denne skæbnesvangre Fejltagelse, dette vanvittige
„Dogme”, som Menneskene gik rundt og troede paa
som paa saa meget andet: at Kvinderne var mindre
sanselige end Mændene. (Han tømte sit Absintglas).
Gu’ var de ikke nej! Det var bare „Følgerne”, de
frygtede! Og i Kraft af denne fikse Idé om Kvindens
„Renhed” betror saa naive Forældre deres ti-tolv Aars
Drengebørn i Kløerne paa de første de bedste af disse
Vampyrer ... Herligt, sublimt, genialt! næsten Synd
at drage til Felts imod ... Lauritz, mere Absint!

Han rettede sig op med et Ryk, virrede med Hovedet
og aabnede Øjnene:

- Atter et mislykket Forsøg! mumlede han. - Andre
paastaar, at Absint virker dulmende, blødt, yndigt
som Fuglenes Sang og Anemonernes Duft ... Men
jeg bliver altid rent vanvittig af det! ... Herregud,
hvad vil jeg nu ogsaa skrive om den Slags Sager for?
... Idyller om Maaneskin og Aaløb og platonisk
Kærlighed, det er det, der gaar paa Markedet! Mundus
vult decipi, ergo vil den ha’ sød Suppe og Pandekager!

Men saa slog han sin flade Haand ned i Sofaen,
saa det klang i Fjedrene og røg af Betrækket:

- Jeg gi’er mig „den unnespilleme” ikke! sagde
han saa - for jeg har Ret! ... Lauritz, en ... en
Kop Kaffe!

Der var nu kommet Publikum rundt i Kaféens
forskellige Lokaler. Mest unge Mennesker: Studenter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free