- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
178

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hænderne for dog bare at føle noget; denne trælsomme
Sliden Dagen op! Nej hun kunde ikke mere!

(O Herman Wessel, hvorfor er Du død!)

Om hun blot fik Glemsel en Time om Dagen, blot
en Drøm om Natten, hvor hans Ansigt ikke var med,
tæt op til hendes med Øjne og hviskende Ord, som
blev til Løgn, naar hun vaagnede - - -

Gunnar var kommet i en ligefrem ovenud gemytlig
Stemning. Han gav sig til at fløjte Melodien til: Ach
du lieber Augustin.

Saa tog han sig en Slurk Kaffe og læste videre:

„De tvivler, saa vinder jeg,” udbrød Aage fornøjet,
da hun havde staaet og set paa ham uden at svare - „De
gaar med - ikke?”

„Naa ja - jo, jeg gaar med - er det langt?”

„I Hejbergsgade.”

De naaede Porten, kom uset ind og stod endelig
sikkert i Stuen.

„Det er bedst at rulle ned, inden jeg tænder Lampen - her
er Genboer.”

Han gik roligt og langsomt fra det ene Vindue til
det andet, indtil alle Persiennerne var faldet; saa tændte
han Lampen og to Lys paa Skrivebordet. Hun følte
sig saa tryg ved at se ham gaa saa rolig omkring; han
var hverken nervøs eller febrilsk, det var ganske, som
han modtog en Kammerat.

„Hvor her er nydeligt” - sagde hun, idet hun satte
sig i en blød, polstret Lænestol - „hvor har De
pludselig faaet Raad til at bo saa elegant?”

„Jeg har ikke Raad til det, men, Herregud, jeg kunde
ikke mere holde ud med de to Træstole, Hestehaarssofaen
og den egemalede Seng! De eneste, der gad besøge mig
i det Hul, var mine Kreditorer. - Naa saa - 35
Kr. om Maaneden, det er da egentlig billigt - jeg
klarer mig da - det er dejligt at have nogenlunde
godt med Penge.”

„Ja De er glad bare De har Solskin og Penge.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free