- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
185

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og stoppede sin Pibe paany, tændte den og drak
Resten af sin Kaffe.

- Lad os nu ta’en med Ro! tænkte han og satte
sig til Rette med Ryggen mod Klaveret. Han støttede
Nakken mod Instrumentets Træbagklædning, og han
syntes, at hans Hoved blev koldt og klart. Og saa tænkte han:

- Vil Du nu, til at begynde med, jage Sif paa
Døren, naar hun kommer paa Fredag? ... Nej. Og
hvorfor ikke? Fordi Du ikke „elsker” hende, fordi din
saakaldte Sjæl, det foreløbig mystiske i Mennesket,
aldeles ikke føler sig elveskudt af hende. Du kan
tydelig se, hvad det er, der knytter Dig til hende. Det er
hendes Krop. Og da Du ifølge din lidt forkvaklede
Natur skal have en Kvinde at stille dit Begær paa,
saa handler Du klogest i at vedligeholde dit Forhold til
Sif, indtil Du finder en anden, der maaske kan „elveskyde"
Dig baade sjæleligt og legemligt. Og Du bedrager
hende jo ikke. Ved Jert sidste „Opgør” fik hun
fuld Klarhed over Situationen. Hun er tilfreds med Dig,
som Du er ... Punktum!

Det var det!

Lad os saa se lidt paa hendes „Lighed”? ... En i
Sandhed fortræffelig Novelle! ... Bare Løgn fra Ende
til anden, hvad hendes Motiver angaar! ... Naar
et Kvindfolk taler, kan hun ofte have det vanskeligt
nok med Sandheden. Men naar hun giver sig til at
skrive, særlig „Litteratur”, hvilket Himalaya af Løgne!

... Og den bitte Henrik Aage Nielsen er nok ikke
fuldt saa barnlig, som hun syntes at antage ... Naa,
men det kommer nu ikke mig ved! Hun sværmer nu
engang, ifølge sin fremskredne Alder, for det barnlige
... Men lad os se lidt nærmere paa denne famøse
„Lighed”, der saa grumt har forført hende: Han er
høj, jeg er lille. Han er lys, jeg er mørk. Han er
skægløs, jeg er en Støvekost. Hun sætter sig i en blød,
polstret Lænestol og taler stedse om „denne Stol” og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free