- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
190

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaffe til Manden. De var iført stumpede, mørkegrønne
Hvergarnsskørter, paa Fødderne Træsko eller Tøfler og
paa Hovedet et skinnende hvidt Sæt, der ragede
frem omkring Ansigtet i Form af en Kyse. Og paa
Ryggen havde de en aflang Kurv, der var fastgjort
over Skuldrene med Remme som paa et Tornyster. De
havde friske, sunde, brede og kønne Ansigter. Og
Gunnar opdagede, at han betragtede dem med Behag og
Agtelse:

Det var altsaa bare „Damen”, han „hadede”! Damen,
dette Monstrum, som Fanden engang i et særligt
ildfuldt Øjeblik havde skabt til Mændenes Fordærv og
Børnenes Forkvakling!

Det ringede til Afgang første Gang.

Og en blaafrossen, midaldrende Morgenherre med
Frakkekraven op om Ørene kom luntende ud paa
Perronen og kravlede op i en anden Klasses Kupé. Han
havde rimeligvis tilbragt en bevæget Nat i Hovedstaden
og skulde nu ud til Villaen i Guds fri Natur for at slumre.

Et Par arbejdsklædte unge Mænd og en ældre, blegfed
Herre i høj Hat og med et Ansigt som en syg
Frø kom ind i Vognen til Gunnar. Arbejderne satte sig
ved Siden af Skovshovedkonerne. Herren derimod faldt
ned paa Bænken lige overfor Warberg. Idet han satte
sig, stødte han Luften ud gennem Næsen, saa det sagde: tszjumss!

Det ringede anden Gang:

En lang, sortklædt Dame styrtede ind gennem
Forhallen med en lille Pige hængende ved Haanden en
Alen bag efter sig. Damen svedte, og Barnet skreg, at
det kunde ikke mere!

- Skammer Du Dig ikke, Katinka!

- Her er Plads, lille Frue, sagde en Konduktør og
aabnede Døren ind til Morgenherren.

- Nej, en Damekupé! gispede Fruen - jeg er ganske
opløst ... Vil Du tie stille, Katinka!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free