Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Befinder Hr. Greven sig pludselig ikke vel?
spurgte Kræmmeren bekymret.
- Jo, jo! nikkede Gunnar - Men ... men De maa
ikke blive vred, Hr. Smith, tjen mig i at lade mig være ene!
- Jamen, er der ikke noget ...?
- Nej Tak, nej ... Det er meget venligt af Dem, men ... Farvel!
- Farvel, farvel, Hr. Greve! - Gør mig virkelig ondt!
... Glæder mig meget, tszjumss! ... Haaber vi maa
ses en anden Gang!
Og Warberg stod alene tilbage paa Gangstien.
Han bøjede Hovedet og trykkede Haanden mod Øjnene.
Og han følte en myldrende og kravlende Bevægelse
oppe i sin Hjerne. Det var, som om den videde
sig ud, som om den skulde sprænges. Det hamrede og
bankede som med bløde, elastiske Kølleslag bag hans
Tindinger og Pande. Saa jog der ham et koldt skarpt
Gys ned gennem Ryggen, og han saa’ tæt bag sine
lukkede Øjenlaag store, blaa Ringe hvirvle rundt i en
blodrød Taage ...
Og saa var Anfaldet ovre.
Men Gud Fader, hvor han svedte! Og hvor han var
træt! Og „Pippet” var helt taget fra ham! ... Det var
jo ogsaa noget godt Fjolleri, dette her, saadan pludselig
at kunne blive syg!
En af Civilisationens Velsignelser! ... Han var
overbevist om, at Hottentotterne og Halenegrene aldrig
var syge, undtagen naar de skar sig, eller brækkede et
Ben, eller rev Næse og Øren af hverandre! Saadan at
gaa i en Skov og være meget vel fornøjet og saa
pludselig føle et helt Gros Orme kravle om i sin Hjerne,
medens Himmel og Jord snurrede rundt som Fyrværkerisole
for Øjnene af En, det var han da aldeles vis
paa, at de ikke kendte til! ...
Og han listede sig ganske spagfærdigt ned til Pavillonen
ved Dampskibsbroen og satte sig paa en Bænk
i det skjulteste Lysthus ligesaa stille og eftertænksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
