- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
201

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og saa tænkte han ikke mere paa den Historie ...
Men nogle Dage efter, maaske en fem-seks, sad han
og passiarede hjemme hos en Kammerat, sammen med
hvem han havde læst Latin. Klokken var henved halv
to om Natten, og de var lige bleven færdige med deres
Pensum ... saa greb han pludselig Fyren haardt om
Armen og sagde: Kan Du se den? Der er den igen!
... Og saa var det, at dette frygtelige kom med Ormene
i Hjernen og de bløde Kølleslag og de snurrende
blaa Ringe i den røde Taage ... akkurat som i Dag!
Og det kom én Gang og to Gange og tre Gange med
kortere og kortere Mellemrum. Og han havde maattet
holde op med Læsningen og tage ud som Huslærer et
Par Aar. Og siden havde han intet mærket - før i Dag.

- Det er altsaa Overanstrengelse lige som sidst, tænkte
han - Du er for flittig, Gunnar Warberg; Du vil tjene
for mange Penge, min Dreng! Lad være med det, thi
Du haver kun en Bindingsværks Hjerne!

Og han besluttede at renoncere paa nogle af sine
Halvtredsindstyveøres Timer derude paa Skolen. Thi
vedblive at skrive i „Københavneren” det vilde han.
Det var den Vej, han skulde.

- Du behøver jo ikke at smøre saa tykt Smør paa
Hvederne, gamle Ven! Og skal vi sige: fire Gange
Spisekvarter om Ugen og Resten Blodpostej ... Og
saa en Serie Styrtebade!

Han begyndte nu ligesom at komme et bitte Korn til
Hægterne igen. Hjernen fungerede normalt, og
Trætheden fortog sig. Han flyttede hen paa den forreste
Bænk i Lysthuset og saa’ ud over Vandet. Det skvulpede
og „legte” mod Bolværkets Planker og lugtede
saa havmæssigt af Tang og døde Vandmænd. Ja,
de er henrivende de danske Sunde, Søer og Fjorde!

Han kaldte paa en Opvarter og fik serveret en Kop
Kaffe med Smørrebrød:

- Tresindstyve Øre, væs’artig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free