- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
206

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Farvel, farvel! sagde Gunnar distrait og rev et
nyt Blad af en anden Busk.

Og Skovbetjenten fjernede sig stille og forsigtig for
ikke at forstyrre.

- - -

Warberg gik videre gennem Skoven.

Pludselig befandt han sig ude paa en liden cirkelrund
Lysning omgivet af unge Graner. Den lignede et cabinet
d’amour indrettet for Nymfer og Fauner! Et tykt
Mostæppe bedækkede Jordbunden, der højnede sig i
mange græsklædte Smaatuer. Og rundt omkring i det
fugtige, naaledækkede Muld under Granernes hængende
Grene skinnede højrøde, langstilkede Fluesvampe frem.

Warberg standsede og saa’ paa sit Ur: Halv et. Saa
kunde han godt ta’ den med Ro en Times Tid, inden
han gik op til Fortunen og spiste til Middag!

Han lagde sig paa Ryggen i Mosset og støttede Hovedet
mod en Tue. Her var saa lunt og fredeligt og
stille i dette Kapel (nu var det pludselig blevet til et
Kapel, syntes han), at man følte Trang til at bede et
pater noster og ryge en Cigar.

Han laa og kiggede op i Luften og saa’ paa Skyerne,
der kom langsomt drivende frem over hans Hovede
og forsvandt bag Granerne i Retning af hans
Fødder. Og det morede ham i de vekslende Skyer at
finde de særeste Skikkelser og Billeder:

Ryttere til Hest med flagrende Kapper og vajende
Fjerbuske. Drager med flossede Kamme og sælsomt
bugtede Haler. Tog og Rækker af Mænd og Kvinder i
lange, fodside Klæder. Puklede Dyr med opspilede
Gab og kluntede, forvredne Lemmer. Huse og Taarne
og Byer med takkede Tinder og Gavle ...

Og han lod Byerne styrte i Grus og blive til brede,
triste Sletter, til skinnende Marker af Sne og Is, til
store, øde, nøgne, trøstesløse Ørkener.

Men han kunde ogsaa trylle skyggefulde Haver frem
med duftende Urter og skærmende Hække. Og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free