Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos mig angaaende et Hotel i Helsingør. Du maa lukke op!
Da der bestandig ikke hørtes en Lyd inde fra Værelset,
bøjede Gunnar sig ned og kiggede ind gennem Nøglehullet.
Han kunde kun se Sengen, der stod lige over for
Døren. Og en Stol med Mettes Tøj paa kunde han se.
Og oprejst i Sengen sad selve Mette, lige vaagnet
af sin Slummer. Det ellers saa fint friserede Haar
strittede til alle Sider. Han var rød og pluskæbet og
søvndrukken, og hans Øjne var runde. Han blinkede
ustandseligt og stirrede ufravendt hen mod Døren.
- Mette dog! Hvorfor Fanden svarer Du ikke? Jeg kan jo se Dig!
Men Mette svarede fremdeles ikke.
Gunnar blev arrig og slog i Døren med sin knyttede Haand:
- Kom nu ned! sagde han saa - Vi maa tale
sammen om det. Det hele kan ordnes, bare Du gider være over det!
Og saa gik han.
Nede hos sig selv gav han sig til at lave sin Frokost
i Stand: spejlede et Par Æg over Spritapparatet,
skar tre Rundtenommer Rugbrød, smurte Smør paa
dem og lagde dem sammen. Og saa lavede han den uundværlige Kaffe.
Da han havde spist, tændte han en Pibe og satte
sig til at læse. Der gik en halv Time, og der gik tre
Kvarter. Men Fætteren viste sig ikke.
- Nu skulde da Fanden hente ham! mumlede Warberg
og rejste sig - Ja, jeg maa derop igen! Jeg har
jo ikke de Penge.
Og han løb atter op paa Kvisten.
- Men Benjamin dog! sagde han, endnu førend
han var naaet hen til Værelset - Er Du da rent skruptosset, Mand!
Han bøjede sig for paa ny at kigge gennem Nøglehullet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
