- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
236

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa hendes Fødselsdag paa Onsdag!), at „vi” gik
ind til hende, inden hun endnu var staaet op?

Husker Du ogsaa, at vi to „Uadskillelige” gik ned
i Kælderen og slog en Drittel Smør ned? jeg - helt
undseelig ved Tilstanden - stod sidelæns og baskede
med det haarde Smør, indtil jeg vandt Sejr over det.
- Og endelig husker Du, hvor „Mor Jesse” blev
forfærdet, da jeg sagde til hende, som hun hævede
Chokoladen op til Munden, „nu skal De skynde Dem
at blive færdig, for Jens er kørt efter Madammen”. Du
hoppede højt af Glæde over at være uset Vidne til den
Skyndsomhed, hvormed hun kom ud af Gaarden.

Ja, det var de Tider, da var jeg selv ung, nu lever
jeg i Minderne og glædes ved at genkalde hver
Enkelthed fra eders Barndom. - Guderne ske Tak,
jeg véd det, at I føler, at den har været lykkelig for
Eder Alle.

Endnu engang, min kære velsignede Dreng, modtag
en hjertelig Lykønskning og et varmt Kys
fra din trofaste
Mor.

Gunnar lan paa „Chaiselonguen” og læste dette Brev.

Da han havde læst det til Ende, lagde han det fra
sig, vendte sig om med Ansigtet ind mod Klaveret,
lukkede Øjnene og krøb sammen i sin Yndlingsstilling
med Knæene trukket op under Hagen:

Hvor han elskede denne gamle, hvidhaarede, evigunge
Mor! Fra han var ganske lille, havde han altid
søgt og fundet Trøst og Ro hos hende - og hun hos
ham. De forstod hinanden. De kunde le og græde med
hinanden. De var saa ægte danske begge to i deres
Sentimentalitet og Humor. Og lykkedes det ham nogen
Sinde at blive „noget stort”, da var det hendes Skyld,
hendes nænsomme Kærlighed og hendes milde Ord:
Jaja, min Dreng, arbejd Du kun trøstig fremad mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free