Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun hoppede ind og kastede sig om hans Hals og
agerede fornærmet, naar han ikke vilde gantes.
Gunnar blev træt og nervøs og „ond” af al dette
Overhæng. Og en Dag tog han hende ved Armen og
kastede hende ud af sit Værelse og laasede Døren.
Det var det første Brud imellem dem.
Og der gik tre Uger, hvori de ikke saa’ hinanden.
De første otte Dage følte Warberg Adskillelsen som
en Lettelse, som en Fred, en Tryghed, en Hvile.
Men snart begyndte han at savne.
Naar han om Aftenen laa paa „Chaiselonguen” bag
Klaveret, greb han sig i at ønske, at hun vilde slaa de
tre smaa korte Slag paa Døren og komme ind og spille
for ham som tidligere. Kun spille og saa gaa igen.
Men naar han san lukkede Øjnene og krøb sammen
med Knæene oppe under Hagen, da følte han hendes
brændende Kys pan sit Ansigt, sit Haar og sin Hals.
Og han vred og vaandede sig af Længsel efter at hvile
i hendes Arme.
Han haanede sig selv, skar Tænder og rasede, kaldte
sig en Pjalt og en Usselryg; men ved Udgangen af
den tredje Uge satte han sig til sit Skrivebord og
undfangede følgende Poem, som han puttede i en
Konvolut, satte et Fireøresmærke paa og tilstillede hende
gennem det taalmodige Postvæsen:
Du laa paa Chaiselonguens vinblaa Puder
med Armen over Panden
og med Haanden
indfingret dybt i Haarets dunkle Strøm.
Nøgen laa Du,
hvid og blændende.
Du syntes sove:
Øjets mørke Vipper
tegned en Skygge under Laagets Rand,
mens rolig Barmens Bølger sank og steg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
