Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Det er længe siden, jeg har haft den Fornøjelse,
Hr. Warberg! sagde Sif rolig. Men han lagde dog
Mærke til en lille, skælvende Sammentrækning af
hendes Pupiller:
- Hr. Adjunkt Larsen! ... Hr. Gunnar Warberg!
præsenterede hun.
Adjunkten var en slank, velskabt, ung Mand med et
mildt Ansigt og et stille, højst indtagende Væsen - et
voksent Barn. Ret en Lækkerbisken for en Fernanda!
De vandrede passiarende op og ned mellem Publikum.
Og Sifs hvide Tænder lo, og der lyste Triumf i hendes Øjne.
Hun maatte vel ogsaa siges at være den sejrende - for Øjeblikket.
Da Mellemakten var til Ende, og Folk strømmede til
deres Pladser, fulgtes de tre Venner ned ad Trapperne
til Parkettet. Og i et Øjeblik, da Adjunkten var
kommen et Par Trin foran de to andre, greb Gunnar Sif
om Armen, bøjede sig over mod hende og hviskede:
- Jeg maa tale med Dig!
Sif smilede og trykkede hans Haand, der vedblev at
ligge om hendes Arm, blødt og ømt ind til sit Korset:
- Jeg vidste det! sagde hun. Og hendes Øjne lovede
ham alt, hvad han begærede.
Nede ved Døren ind til Parkettet stod Adjunkten og
ventede. Frygt og Sorg læstes i hans Øjne, og hans Ansigt var blegt.
- Gaa De kun ind! sagde Sif befalende - jeg skal straks komme.
Og han vendte sig stille og lydig og forsvandt bag Døren.
- Ja, vi gaar vel? spurgte hun saa Warberg.
Han nikkede ...
Og den Aften stak saa for anden Gang Polichinellen
i Gunnars Sjæl sit Galgenfjæs frem og tilplirede de
elskende sin Velsignelse ...
Næste Dag tilskrev Sif Warberg et Brev, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
