- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
264

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og saa op ad Trappen derhenne. Saa er det paa
første Sal til venstre.

- Jeg troede, at al Dommermyndighed laa til højre!
sagde Warberg bittert-aandrig.

- Næ, det er til venstre ... op ad Trappen og
saa til venstre.

Og Warberg gik frem over Gaarden og op ad Trappen.

Det undrede ham, at han ikke følte mindste Spor af
den Nervøsitet og Benovelse, som ellers altid overfaldt
ham, naar noget usædvanligt forestod. Han var blot
nysgerrig og interesseret.

Oppe paa første Sal drejede han til venstre og stod
saa foran en høj Fløjdør, paa hvilken der stod malet
med sorte Bogstaver: Kriminal- og Politiret.

Han bankede paa og gik ind:

Det var en stor trefags Sal. Der stod Pulte foran
Vinduerne; og ved Pultene sad gamle og unge Mænd
og læste Aviser. En sad og spiste sin medbragte Frokost.

Til højre lige indenfor Døren stod et langt Træbord
med Bænke og Stole omkring. Ved Bordet sad to
uniformerede Betjente og nedskrev, hvad to fattigklædte
og forsultne Mandspersoner hviskende betroede dem.

Bag et Skærmbræt for Enden af Bordet stak et tyggende
Ansigt frem. Engang imellem kom ogsaa en Arm
tilsyne og førte et Stykke Surbrød med Ost op til
Ansigtets Mund.

Henne under det bageste Vindue stod en Bænk,
hvorpaa der sad en fire-fem dameklædte Kvindfolk. Et
Par af dem gestikulerede heftigt og snakkede uafbrudt,
men med dæmpede Stemmer. Et andet Par sad stive
og urørlige med de blege Ansigter som skaaret i
Voks. Yderst paa Bænken nærmest mod en aabenstaaende
Fløjdør, der førte ind til en bred, halvmørk Gang,
hvor en Politibetjent gik op og ned som paa Vagt,
sad en lille sortklædt Kone og stirrede frem for sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free