Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned over Panden. Men hans Øjne skinnede af Trods.
Han saa’ ligegyldigt frem gennem Døren og ud i Salen.
Men da hans Blik faldt paa den lille, sortklædte Kone
derude, gled der som et Slør hen over det, han
rødmede og drejede Ansigtet bort. Men Konen krammede
fortvivlet Lommetørklædet mellem sine Fingre og
rokkede frem og tilbage paa Bænken, medens store, stille
Taarer løb hende ned over Kinderne.
Ogsaa Gunnar vendte Hovedet bort og kom pludselig,
aldeles umotiveret syntes det ham, til at tænke paa sin
Fætter Benjamin.
Nu kom den lange, magre Betjent tilbage med Tilsigelsen i Haanden:
- Værs’god, sagde han høflig - vil De sætte Dem
her hen ved Bordet.
Og han stillede et Par Stole til Rette ved det lange
Bord, hvor i Forvejen de andre Betjente sad og nedskrev
de to fattigklædte og forsultne Synderes hviskende Skriftemaal.
Gunnar tog Plads, og Betjenten satte sig ned ved Siden af ham:
- Hva’ har De bedrevet? spurgte han hurtigt og
hviskende og stak sit Ilder-Fjæs lige op i Warbergs Ansigt.
Gunnar saa’ uforstaaende paa ham.
- Ja, saa er det bedst vi begynder, sagde den anden
uden at lade sig genere og lagde et Stykke Papir
foran sig og dyppede en Pen.
- Hvad ønsker De at vide? spurgte Warberg.
- Deres hele „vita”, min Herre! ... Er det en politisk Forbrydelse?
- Hva’ba?
- Hele Deres Levnedsløb skal jeg ha’ optegnet.
Gunnar smilede:
- Det var meget!
- Tja! men mindre kan ikke gøre det ... Dog kun
i store Træk naturligvis!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
