- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
275

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det var Leben, dette, efter fire Timers Indespærring i
en Katakombe!

Gunnar bøjede ned ad Nygade. Og i Vimmelskaftet
skyndte han sig op i „Schweizeren”, hvor han slugte
en Labskovs til halvtredsindstyve Øre.

Saa fôr han afsted igen op ad Amagertorv og Østergade.
Han vilde ud paa St. Annæ Plads. Straks han
havde set Kammerjunkeren der oppe paa Raadhuset,
havde han faaet Lyst til at aflægge en Visit hos sin
gamle Veninde, Grevinde Thrane.

Det var rimeligvis Modsætningen mellem „Skabene”
og Grevindens hyggelige Saloner, der drev ham. Han
var jo lidt hysterisk og jog efter Ekstremer. Og saa
var der det, at Grevinden i saa meget mindede ham
om hans Moder.

I store Strandstræde nikkede han til sin Onkel,
Vognmand Andersen, der sad tyk, oppustet og ubehjælpsom
bag Vinduet i sit lille Lukaf ved Siden af Porten - indeklemt
og apoplektisk som en Blodpølse i en Musefælde.

Og Onkelen nikkede igen, langsomt og tøvende, som
om han var bange for aldrig at skulle faa Hovedet
løftet paa Plads mere, om han viste sig for høflig. Naa,
Gunnar havde desuden ikke gjort Visit der i Familien
i de sidste halvandet Aar.

St. Annæ Plads Nummer 34!

Warberg gik ind gennem Porten og op ad Trappen
til første Sal. Der sad paa Døren en stor, skinnende
Messingplade: Grevinde Thrane.

Han ringede paa, og en Pige i hvidt Smækkeforklæde lukked op.

- Er Grevinden hjemme?

- Jo.

- Tager hun imod?

- Det véd jeg Skam ikke.

- Vil De bringe hende mit Kort.

Pigen forsvandt med Kortet; og Gunnar befandt sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free