Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa hende. Han vidste, at hun maatte losse, førend
nogen fik Lov til at lade. Hun var jo et Kvindfolk
trods sit „Blod” og sine Aner.
Og desuden: Hun mente ham det saa godt, den
gamle Rokokofrue. Han havde en lignende Følelse
overfor hende som overfor sin Moder: han holdt af
dem. Og saa finder man sig taalmodigt i mange Ord.
- Naa? spurgte Grevinden - Skammer han sig?
- Jeg er dybt nedbøjet! smilede Gunnar.
- Han er Pokker, er han! Han sætter naturligvis
en Ære i sin Skændsel!
- Og Deres Fru Datter har virkelig forbudt Julius
at besøge mig?
- Ja, min gode Warberg. Og jeg maa give min
Datter Medhold. Vi kan da ved Gud ikke lade Barnet
omgaas en straffet Person!
- Jeg er dog ikke straffet endnu, Deres Naade.
- Nej, men De bliver det!
- Nan, saa jeg bliver det?
- Ja, det har man sagt mig fra paalidelig Kilde.
- Og synes Grevinden, at jeg har fortjent det?
- Ubetinget!
- Har De læst, hvad jeg har skrevet?
- Ja ... Min Datter har sendt mig det. Det var modbydeligt!
- Rigtigt ja! men det var jo netop det, jeg vilde
ha’ frem. Jeg vilde aabne Folks Øjne ...
- Tak, vi véd det!
- De véd det? Og alligevel ...
- Man tager ikke Smudset ud af Verden ved en Historie i et Blad!
- Saa skriver vi to, Deres Nande!
- Om De saa skrev hundrede, kære Warberg ... Men lad os
ikke tale mere om det! Jeg saa’ Dem forleden Dag ude i
Grønningen med en vis Dame ...
- Jeg ha’de ikke den Ære at se Grevinden.
- Er De forlovet med den Pjes?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
