- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
291

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra dem begge. Men saa slog det med ét ned i ham:
Pigen har Ret! Hun generes virkelig i sin lovlige
Forretning af denne ... Sværmer!

Og han stak sin Arm ind under Lauras og fulgte hende.

Hun førte ham ind i et af de nærmeste Huse og op
ad en smal, mørk Trappe, hvor en lille, osende
Petroleumslampe hang paa Væggen ved første Sals Afsats:

- Her bor jeg, sagde hun og aabnede Døren til højre.

Warberg gik ind:

Det var et overmaade hyggeligt Værelse med Gardiner,
Portierer og Møbelbetræk i samme Farver. Og
der hang herlige Olietryk paa Væggene og Messingfade
og en broderet Avismappe med „Familiejournalen” i.
Og et Klaver var der. Og mellem Klaveret og Vinduet
stod paa en Søjle den Gud Amor i Gips med Pil og Bue.

- Se, se! smilede Gunnar og pegede paa den
skælmske Gud i Krogen - Husets Hersker!

Laura lo skingrende. Hun var i Færd med at tage
Hat og Kaabe af. Langsjalet hang allerede paa en Stoleryg.

Han betragtede Pigen: høj og statelig og kraftig var
hun og sund og frisk ... at se til. Men hendes Ansigt
var blegt og pudret; og et Par store, gridske, lidt
udstaaende Øjne skinnede deri. Der var noget ved disse
Øjne, som mindede om Sifs.

- Naa, lille Ven, skal Du ikke ha’ Frakken a’? Her er i Kakkelovnen!

Hun kom hen og stillede sig foran Gunnar, der sad i en „Flugtstol”.

- Her bor De jo nydeligt! sagde han og pegede omkring.

- Ja, det maa man, sagde hun - her kommer mange bedre Herrer.

- Er det Deres eget Møblement?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free