Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunnar rejste sig: Hvad Fanden kommer det hele
mig ved! tænkte han - En klog Mand har intet
andet at gøre her i Verden end at forholde sig som Tilskuer!
- Ja saa vil jeg gaa, sagde han højt og tog sin Overfrakke.
- Har Herren ikke Lyst til at se hele Lejligheden?
- Jo Tak, det vil jeg gerne! men opholder jeg Dig ikke?
- Aa, det er jo hurtig bestilt!
Hun aabnede en Dør i Baggrunden af Stuen:
- Her er Sovekammeret. Det er pænt, hva’?
Der stod en stor Himmelseng med blaat Omhæng med
brede Blonder. Og en Servante stod der med Marmorplade
og blomstret Vandtøj. Gulvtæppe var der over hele
Gulvet, og under Loftet hang en lyserød Ampel, der
udbredte et dæmrende, rosenrødt Skær i Værelset.
- Og her er Køkkenet.
Hun slog en Dør op paa vid Gab.
- Nej, hvor nydeligt! udbrød Warberg uvilkaarlig:
Det var et lille bitte Dukkekøkken med Tallerkener,
Fade, Kasseroller og skinnende blankpudsede Kobbersager
rundt paa Væggene. Og for Vinduet hang et højrødt
Kappegardin med hvid, hæklet Bort.
Laura stod og saa’ sig husmoderlig stolt omkring:
- Ja, man holder jo sine Sager i Orden, sagde hun - man
er jo da ikke et rent Svin. Og saa kommer her
jo osse somme Tider Herrer, der skal ha’ Frokost.
Alt det kyniske og frække ved Pigebarnet var forsvundet.
Hun gjorde samme Indtryk paa Gunnar som en ung
Husmoder, der er stolt og glad ved at vise sit nette lille Hus frem.
Da de kom tilbage til Dagligstuen, sagde hun:
- Vil De være saa god at hjælpe mig min Kaabe
paa? (Nu sagde hun hele Tiden „De”.)
Warberg hjalp hende:
- Skal Du ud igen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
