Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sif nikkede og smilede. Et underligt, krampagtigt
Smil, thi hun havde virkelig grædt, hendes Ansigt var
stift og ophovnet.
- Og saa var der en Ting til, Gunnar ...
- Naada?
- Maa jeg ... maa jeg kysse Dig, inden jeg gaar?
- Nænæ!
- Bare et sidste Kys, Gunnar?
- Paa ingen Maade, min gode Kone! lo Warberg
og holdt sig for Munden - Det gamle er alt forbigangent!
- Aa Gunnar ...
- Nej, kære, hvor ...
Men Sif gjorde en hurtig Bevægelse, slyngede Armene
om hans Hals og trykkede heftig sine Læber mod hans.
Warberg skød hende lempelig fra sig.
- Saa ta’r vi Tøjet paa og gaar! sagde han.
- Ja ... Gaar Du med?
- Nej.
- Aa hva?
Han trommede med Foden i Gulvet.
- Nej, nej, nej! sagde Sif hastig - jeg skal nok gaa alene!
Og hun gik hen til Spejlet og tog sit Overtøj og
sin Hat paa. Men førend hun trak Halvsløret ned for
Øjne og Næse, tog hun op af Lommen en liden
Elfenbensdaase og pudrede sig omhyggeligt.
- Farvel, Gunnar! hun rakte ham sin behandskede Haand.
- Farvel, Sif, farvel! ... Ha’ det godt!
Han lukkede Døren efter hende og hørte hende gaa
langsomt ned ad Trappen.
- Hvor hun saa’ gammel ud, Skindet! tænkte han - gammel
og grim og - brugt! ... Ak ja! sagde
han saa og udstødte et Lettelsens Suk.
Men han følte dog en vis Medlidenhed med hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
