Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ak I frie, friske, frejdige, forjættelsesrige Fyre (og
disse kalder jeg de fem hellige F-er!) hvad bliver I til,
naar Præsten har lyst sin Ægteskabsforbandelse over
eders arme Hoveder?
Warberg havde holdt ud et halvt Aars Tid eller saa.
Han havde næsten trængt sig ind i Huset. Han vilde
ikke opgive sin Ven for et lunefuldt Kvindfolks Skyld.
Men han maatte naturligvis til sidst strække Vaaben.
Man er jo desværre for ridderlig til i Længden at kunne
hamle op med en Kvinde - man er ikke taktløs nok.
Han kunde blive ganske staalormestiv af Forbitrelse
og Sorg, naar han imellem Stunder kom til at tænke
paa, hvad Fru Hein havde kalfatret sin Mand om til.
Denne friske, frejdige, livsglade Fyr, der i sine
Studenterdage havde været Anfører for de gladeste blandt
de glade, han gik nu stille, nervøs og lidende rundt i
sit eget Hus. Og for at faa Fred for Kone og Børn,
Tanter, Svigermoder og Veninder (et helt Hunnertog af
Fruentimmer!) maatte han til Tider simulere Hovedpine
og Rygmarvssmerter og ligge med vaade Omslag paa
Pande og Nakke. Eller han kunde flyve op som i
Hysteri, slaa Næven i Bordet og forlange Fred - i Djævelens
velsignede Navn!
Men Kvinden, Hustruen, „Hjemmets Pryd”, „Mandens
Støtte” stod kold og rolig og betragtede sin kære
Ægteper med blide Staaløjne. „Skab Dig ikke, lille
Alfred!” sagde hun og kommanderede alle Børnene ind,
for at deres Larmen kunde styrke Faderens Nerver.
Alfred Hein var Sagfører, og en dygtig Sagfører, der
allerede sad i en stor Forretning.
Men Du gode Gud, hvorfor skulde hans Energi og
hans Dygtighed ikke kunne vise sig indenfor Hjemmets
Vægge, hvis det ikke netop var hans ægteviede Huskat,
som her spandt ham Hjerne og Rygmarv fra!
Warberg havde langt mere Sympati for de Mænd,
der i Nødsfald bankede deres Kvinder, end for dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
