Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og paa én Gang kom han atter til at tænke paa
Manden, han havde fulgt hjem:
- Herregud; den sølle Kone, som faar ham til
Huse i den Forfatning! tænkte han - Og hun er
frugtsommelig. De har vel været gift et Par Aar.
Seksogtyve var han. Saa var hun vel et Par og tyve højst.
En syv-otte Børn kunde de vel præstere endnu. Du
milde Gud, hvordan vilde det ende! Manden begyndte
med at komme fuld hjem om Lørdagen. Det
var der ikke noget at sige til. Brændevin og Samleje
var jo Arbejdernes eneste Fornøjelse. Men jo flere Børn
der kom, des mere vilde han drikke; thi Daglønnen
vilde ikke slaa til alligevel. At ikke en eller anden
klog og modig Mand tog sig for at belære disse Folk
om, at man godt kunde elske hinanden uden at der
behøvede at komme Børn! Og Familien vilde leve
langt lykkeligere og fredeligere - og værdigere!
Det var da saa soleklart at naar der akkurat tjentes nok
til at mætte tre-fire Munde, saa maatte man slaas om
Brødet, naar Mundene og Maverne steg til seks-otte.
Sludder med Afholdenhed og Ædruelighed og alle
andre „heder”! En Arbejdsmand med en stor Familie
kunde ikke tjene tilstrækkeligt. Disse moralprækende
Herrer og Damer (ja, for Fruentimmerne havde naturligvis
faaet stukket deres Næser ind i den Sag ogsaa!)
de havde nemt ved at holde deres Taler og skrive deres
Indlæg. De sad hjemme i deres Lænestole paa deres
Embedsmandsgager eller deres sikre Rentepenge og
vilde reformere „Folket”, „Hoben”, som de ikke kendte
mere til, og hvis triste Livsførelse de ikke havde mere
Indblik i end Hedningemissionens Basarkomité i
Halenegernes og Huttituternes „Salighedsvilkaar”! Pftøj,
for Humbug! Og saa bildte disse Velgørere og Velgørerinder
sig ind, at de sikrede sig en Parketbillet til
Himmeriges Rige, naar de gav tyve Sølvkroner til en
eller anden „Samaritan”. Ikke at tale om de store
nordiske, telegraferende og ølbryggende Kirkebyggere, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
