- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
337

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligefrem tvungen til at lytte til deres Samtale, om
han vilde sidde i „sin” Sofa derinde, og det vilde han:

- Fa’en man vide, hvor han faar de Penge fra?
sagde den tykke; han havde rødblonde „Whiskers”,
dybt udskaaren Vest og svær Guldkæde.

- Tja-a! sagde den tynde og saa’ dybsindig ud.
Han lignede en luvslidt Fuldmægtig fra et af Ministerierne,
eller en falleret Grosserer, der nu drev Agentur - Tja-a,
det er jo ikke saa let at vide! sagde han.

- For han skulde vel aldrig stjæle dem? busede
det ud af den tykke.

- Stjæle dem!

- Ja, man har set saa galt før! Og et Steds maa
han s’gu faa dem fra!

- Ja-a ...

- Hvor stor er hans Gage, tror De?

- Aa en tre tusind Kroner.

- Kan man holde Hest og Vogn for det?

- Ja-a ...

- Og Villa?

- Han gør det jo.

- Og hans Middage! ... Jeg kan s’gu ikke hamle
op med ham; og jeg har dog henved seks.

- De kommer der i Huset, Hr. Schleiermacher?

- Kære, det er min nærmeste Omgang! ... Kender De Konen?

- Nej ... Ja, det vil sige af Udseende.

- Nydelig! ... Og Døtrene! ... Det gør mig s’gu ondt for Familien.

- Saa-aa?

- Ja for det maa jo revne, min kære Krohn! det
maa jo revne! ... Her for et Par Aar siden var der
noget Kludder ved et Kasseeftersyn hos ham; men han
slap jo over det ... Jeg trak mig naturligvis tilbage,
straks jeg hørte det ... Man kan jo dog ved Gud
ikke omgaas alle og enhver!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free