Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Jo! brummede Jokeyen.
- Jeg synes, vi kan ha’ det meget hyggeligere i Mørke, Francis! sagde Sif.
- Vi kan jo ikke se at hitte Munden, Fernanda! brummede Jokeyen.
Og Lampen blev tændt.
Gunnar maatte uvilkaarlig smile: Der sad hun, Sif,
ung og væver og med straalende, elskovssyge Øjne
som i Tidernes Morgen, da hun ofrede ham sin „Ære”!
Hun smilede og lo og snakkede og kildede sin ny Ven
med en Handskefinger under Næsen. Men han drejede
gnaven-uimodtagetig Ansigtet bort:
- La’ være!
- Aa, Du er en rar, dejlig, lille sød Tørvetrilier! lo
hun og rykkede ham i Overskægget.
- La’ vær’, Fenanda! Husk dog paa, her er nogen til Stede!
- Alle Mennesker maa gerne se, at jeg holder af
Dig! smilede hun med kælne, hvide Tænder og lagde
sit Krushoved ind til hans Skjortebryst.
- Opvarter! kaldte Gunnar. Sif fôr sammen, rettede
sig i Vejret og spejdede ned i Mørket.
Da Opvarteren kom, betalte Gunnar og gik. Nede
ved Døren standsede han og hilste dybt og ærbødigt
paa Parret i Sofaen. Men han saa’ ikke, hvorledes det
besvarede hans Hilsen, thi han vendte straks Ryggen
til og forlod Lokalet.
- Hvem var det? spurgte Jokeyen.
- Det var jo ... det var jo Gunnar Warberg!
- Naa ja, jeg synes nok ... Det var Fa’ens saa
høflig han skabede sig!
- Ja, sagde Sif patetisk - han tog Afsked med
sin gyldne Ungdom!
- Har der været noget imellem Jer, Fernanda?
- Ja, vi har været rigtig gode Venner ... men
rent literært forstaar Du; fra min Side da!
- Du kan prøve paa at kissemisse med ham!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
