Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næste Formiddag Klokken ti kørte saa Gunnar bort
fra Fængselet i en Droske med en bovlam Hest for.
Det var Regn og Slud og Taage. Og lige overfor ham
i Vognen, boret helt ind i et Hjørne, saa at kun
Hovedet var synligt, sad hans trofaste lille Ven og
uadskillige Følgesvend. Han havde knebet det ene Øje
polisk sammen, Puslingen, og trukket Munden skævt
op; og stødvis afbrudt af sin egen klukkende Latter og
Køretøjets Skumplen sagde han:
– Ja nu ... er det altsaa ... at vi skal til ... at
gøre i ... Skønhed ... Godhed ... og Sandhed ...
Gunnar Warberg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
