Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 159
trave, da ellers Tilværelsen vilde forekommet ham
meningsløs.
- -
Der var stort Halløj i Bredbrostræde!
Blomkaalsmarie, Grøntkonen, stod midt i en Klynge
Mennesker ude paa Gaden foran sin Kælderhals. Hun
skældte og smældte og skreg op og truede til Himmels
med sine knyttede rødsorte Næver. I Klyngens Centrum
saa’ man en gul Spanskrørsstok hæve og sænke
sig. Og en Hund hylede derinde af alle Livsens
Kræfter.
Overlærer Clausen drejede ind fra Voldsmuget.
Menneskehoben spærrede hele den smalle Gade og
standsede ham.
- Hvad er her paa Færde? spurgte han og borede
sig frem.
- Han sla’er min Hund ihjel! hylede Marie - Han
tæ’sker Livet a’ hende! Waldine! Waldine! Mit
Dyr, mit Dyr! Der traf han hende li’e oven i Hovedet.
Slagene faldt langsomt og taktfast, og Hunden
stemte Tonen op for hver Gang, den blev ramt.
- Waldine, Waldine! hvinede Blomkaalsmarie - Riv
hende dov fra han a’!
- Hun har jo bidt ham! sagde en gammel Mursvend
i blaa Bluse og hvid Kasket - Hinner sker
kun hinners Ret!
- Hun snappede efter mig i Gaar! nikkede en
fed Kone med en Mælkespand i Haanden.
- Og Børnene vælter hun! nikkede en Moder.
- Sla’ hinner bare flad! opfordrede en Læredreng
- Saadden en Skidtsag!
Clausen var naaet ind i Klyngen, og saa’ nu en
lille, bredskuldret Mand, der stod og holdt en rødbrun
Puddel med den ene Haand fast i Halsskindet, medens
han med den anden lod en tyk, gul Spanskrørsstok danse
paa dens Ryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
