Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Favnen fuld af Dyner, som hun redte op med paa
Sofaen til Broderen.
Da hun var færdig, gik hun hen og aabnede Døren.
- Saa er her i Stand. Bro’r Jakob, sagde hun.
- Tak, Søster Karen ... Ja, jeg er osse tidig!
. . . .
- Go’nat ... Og sov vel! sagde Thomsen med bortvendt Aasyn.
- Go’nat, Manuel ....
- Go’nat, Søstersøn! ... Og glædelig Fest!
. . . .
En Vogn rumlede ind gennem Nonneporten. Det
var Jordemoder Frederiksen, der endelig naaede hjem.
XIV
Konsul Mørch laa nu til Stadighed i Sengen. Efteraarets
Slud og Vinterens Kulde havde taget hans sidste
Kræfter. Og saa havde der tilmed slaaet sig en Brystkatarr
til hans øvrige Svagheder; og han laa og hostede
og hev efter Vejret; og Lægen sagde, at det var
snart paa det sidste.
Men blidere af Sind var Konsulen ingenlunde bleven.
Han skældte og smældte mellem Hosteanfaldene,
saa at Sygeplejersken Frøken Lauritsen, som Doktoren
havde tvunget ham til at antage, rystede af Angest. Og
hun vilde sikkerlig være løbet sin Vej, om hun havde
turdet for Foreningen, der havde udsendt hende. Selv
Tjenestepigen, den lange Engeline, som ellers igennem
Aarene havde erhvervet sig et vist Tag paa at behandle
sin gamle, knarvorne Husbond, ogsaa hun stod stundom
ganske forsagt og hjælpeløs.
Det værste var jo, at Konsulen ikke længere kunde taale at ryge!
At Lægen strengeligen havde forbudt ham det, fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
