Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 22
- Se mig til den lille Satan, hvor hun er kostbar!
hviskede Knagsted.
- Hyss! sagde Clausen. De sad begge paa Lur som
et Par Fauner dér bag Buskene. -
Nu greb Studenten sin Dames nedhængende Haand
og førte den til sine Læber ... Og da maa hun vist
have sagt ham et livsaligt Ord, thi han slyngede
pludselig en Arm om hendes slanke Liv og trykkede hende
tæt ind til sig atter og atter.
- Nu skær’en! sagde Knagsted.
Damen frigjorde sig lempeligt og betydede Kavaleren,
at han skulde opføre sig passende. Men han var bleven
vild af Lykke. Han greb hende med begge Hænder om
Livet, løftede hende fra Jorden og svingede hende rundt,
saa hendes Fødder sprællede i Luften.
Esau kunde ikke dy sig længere; han sprang frem
foran Buskene, klappede i Hænderne og raabte: Bravo!
Bravo!
Pigebarnet sled sig skyndsomst løs, nappede sin Ven
ved Haanden og vilde flygte med ham. Hun halede og
halede ...
Men Studenten stod fast. Og i sin overstrømmende
Henrykkelse tog han Huen af Hovedet og svingede med
den over mod de to gamle Herrer.
- Gratulerer! raabte Knagsted.
- Tak! Tak! skreg Studenten.
Men saa fik Damen Overtaget og rev ham med sig
... De satte i Løb hen over Græsset og forsvandt
mellem Træerne.
Og Knagsted slog med Haanden ud efter dem og
citerede Shakespeare:
Adjøs, I smaa! I har haft skønne Dage;
De skønne Nætter har I end tilbage!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
