- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
68

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

68 Knagsted

Men Marie kunde ikke vente, til hun blev tolv Aar.
Det sagde Forældrene altid, og det gik saa forfærdelig
langsomt med Aarene. Og da hun gik i en kristelig og
god Skole, vidste hun nok, hvem hun skulde bede.

Hun delte Soveværelse med sine Forældre, for de
var ikke videre velhavende. Hver Aften, naar hun laa
under sin lille Dyne, sagde hun en smuk lille
Aftensalme:

Nu titte til hihanden de favre Blomster smaa,
De muntre Fugle kalde paa hverandre ...

Det var jo egentlig en Morgensalme, men lille Marie
vidste ikke bedre, og det var jo nemlig det yndige ved
det.

Derefter sagde hun smukt Godnat. Men saa snart hun
troede, at Far og Mor sov, foldede hun igen sine smaa
Hænder og bad højt og tydeligt:

„Kære lille Vorherremand ... giv mig et Par Stylter.”

Saadan gik det hver Aften, og hendes kærlige Forældre
talte om det.

„Vi burde nu give hende de Stylter for Vorherres
Skyld,” sagde vores Mor, „at hun kan blive ved at tro
paa ham.”

„Vi kan ikke risikere hendes Ribben for Vorherres
Skyld,” sagde vores Far, „men vi kan jo give hende
et Par Knapstøvler.”

„De er jo meget dyrere.”

„Ja, det er de, men saa skriver jeg bare en lille
Historie om det” For vores Far var Digter, og han skrev
i alle Landets Blade.

Saa enedes de om et Par Knapstøvler som mindre
farlige. I den sorte Nat satte de dem foran hendes
Seng, saa kunde hun se sine Ønskers Maal, straks
hun vaagnede. Vores Far og vores Mor laa spændte
under Tæppet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free