Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
116 Knagsted
dybt ind i det andet. Saaledes garderet faldt han saa i
Søvn. Men Freden varede kun stakket; thi Instrumentet
skulde trækkes op præcis hvert tolvte Minut. Og desuden
var der ogsaa det forfærdelige ved Daasen, at den
kunde spille to Stykker: en blid og husvalende Sagtevals,
som han brugte, og en vild, livsvækkende Galopade
af Offenbach. Han havde mikset og makset saaledes
med Djævelskabet, at det som Regel afleverede Valsen;
men det kunde ogsaa pludselig slaa over i Offenbach
... og saa var alle Sunde lukte! -
Naturligvis var det særlig Hoteller, der voldte den
arme Tolder Nattevé. Han blev ond af at ligge paa
dem; og han hadede dem af sin ganske Sjæl. Men end
mere hadede han dog Gæsterne. Og allermest dem
af dem, der kom hjem mellem 12 Nat og 8 Morgen
glade og med Knirkestøvler. Han kunde uden mindste
Samvittighedspostyr have skudt dem en Kugle paalangs
gennem Tæerne! - -
Og havde saa endda Clausen derinde ved Siden af
heller ikke kunnet sove! Men næppe havde dette
gamle Bæst faaet stukket sine Flamingoben ind mellem
Lagenerne, før han snorkede af, gudebeskyttet og
engleombasket som et mælkefyldt Diebarn!
- -
Knagsted rev Øjnene op og fér over Ende i Sengen.
- Hva’ var Klokken? Et Kvarter over seks! Og han
var først faldet i Søvn henad fire; og havde oven i
Købet i den sidste Time maattet sove pr. Daase! -
Han lagde Uret tilbage paa Natbordet, knyttede
Næverne og lyttede:
- Saa skulde da ogsaa den lebendige Satan ...!
Et Par Værelser borte slog en Tenorsanger sine herligste
Triller. Sangen vældede ren og klar og ubekymret
frem af hans Hals. Man kunde tydelig høre, at han var
stolt af sin Stemme og glad ved den og mente, at den
ganske Verden maatte være det samme. - Rimeligvis
stod han midt paa Gulvet og daskede med Vingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
