- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
128

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 128

Men allerbagest inde under Glastaget, helt oppe i
Hjørnet, hvor Automat-Pianoet stod, havde Knagsted og
Clausen altsaa siddet og spist Bratwurst mit
Kartoffel-Purée.

Og da de var mætte, og Tordenbygen var trukket
over, steg de ned ad Bjærget og begav sig paá ny om
Bord paa Væddeløberen „Bodenbach” og sejlede tilbage
til Dresden.



V

- Abfahren!

Klokkesignal! Et Hvin fra Lokomotivet. Raab og
Tummel! Og Toget satte af for Karlsbad. - -

- Jeg kunde godt være bleven her i Dresden længe,
længe endnu ... sagde Overlæreren og kiggede
sørgmodigt ud af Kupévinduet.

- Jeg osse! sagde Tolderen - Men vi maa nu
ned til det Vand!

- Tror Du, det vil hjælpe Dig?

- H-næi!

De kørte langs Elben akkurat samme Vej, som de
forleden var sejlet. Udsigt var der til de samme
Stenbrud, de samme Bjærge, de samme Skove.

Men dette morede naturligvis Overlæreren; og han
kom straks i travl Bevægelse med at udpege de kendte
Punkter: Se, dér er det, Knagsted! Og dér er det!
Og dér er det!

De fór forbi Station „Rahden”’

- Og dér er Bastei ovre, Knagsted! Se! Se!

- Ja, nikkede Knagsted - Gud véd, om „Pollemand”
og hans gefüllte Taube ... „turtler” rundt deroppe
endnu.

- Ja, det var et mærkeligt Par ... Hvorfor mon
Kunstnerne altid skal være saa ... saa besynderlige?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free