Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 183
- Ja, det si’er jeg sgu; at de nu ikke heller kan
la’ dem være i Fred!
- Vær ydmyg, Hans Peter!
- Gu’ vil jeg ikke nej! Naar man skal takke for
det gode, har man sgu da ogsaa Lov til at skælde
ud for det onde!
- Du bander saa urimeligt i Dag, Knagsted ...
- Finder Du?
- Og saa véd Du jo slet ikke, om ...
- Jo-o, jeg véd! Jeg kender Rummelen! Nu gik de
to Børn dér og var saa glade ved hinanden; og straks
faar han ondt i Maven, den Gamle deroppe bag
Skyerne: „Det maa der sandt for Dyden sættes en
Pind for! Det ka’ vi ’nte ha’! Di har det virkelig
altfor godt sammen!” ... Og, vips, stikker han sin
almægtige Næse imellem og forstyrrer det hele!
Overlæreren rystede opgivende paa Hovedet:
- Vil Du nu ogsaa blande „Guderne” op i det!
- Ja; der falder ikke en Spurv til Jorden, uden at
det er deres Vilje, véd Du nok! ... Men der sidder
han jo!
- Hvem dog?
- Studenten ...
De var drejet om et Hjørne. Og paa en Bænk noget
fra dem sad ganske rigtig den lyslokkede Student. Han
sad foroverbøjet, ene og forladt og ridsede med sin
Stok tungsindige Cirkler i Gruset.
- Aa, Herregud, sagde Knagsted - er det den
glade, livsgnistrende Ungersvend fra Charlottenlund og
Berlin! ... Hør, Clausen, vedblev han og trak
Overlæreren i Skjul igen - vil Du gøre mig den Tjeneste
at gaa samme Vej tilbage og lade mig gaa alene hen
til Manden?
- Jamen ...
- Nej, vi kan ikke gaa derhen begge to; saa bliver
han bare forskrækket.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
