Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 229
„Knud, det er denne Tanke, at ogsaa jeg skal være
med til at forplante Synden”. Hun tav en Stund og
fortsatte derpaa: Nu kender jeg Syndefaldets Historie fra
mit eget Hjerte og véd derfra, at hun faldt først". (Fy
Frederikke!) Hermed brast hun i en stærk Graad, som
hun længe havde summet op i sit Bryst” ... osv. osv.
Kort sagt, paa Dansk: Konen er frugtsommelig! Hvad
jo for Resten efter Sigendé danske Præstekoner virkelig
skal kunne blive ved hensigtssvarende Behandling. -
Naa men, nu kunde man af al den foregaaende „Sjælenød”
fristes til at formode, at naar Agnete nu engang
(Herregud!) var kommen galt af Sted, saa vilde hun,
naar Tidens Fylde kom, i det mindste føde noget i
Retning af en Krumstav eller en lille Bispehue til
Verden; men saa gaar Konen min Salighed hen og ...
dog det er bedre at holde sig til Teksten: Den lOde
Maj om Aftenen stod Agnete ved sit Sovekammervindue
og saa’ paa den synkende Sol. Det havde været
en raakold, stormfuld Dag, som vi ofte kan have dem
i Maj; men nu gik Solen ned i al sin Skønhed. Ogsaa
gennem Agnetes Hjerte var der gaaet en Storm, høj og
angestfuld. Hun vidste, at det var Svaghed, men ....
Nu havde Julenattens (Dette er Blasfemi; thi Jomfru
Maria vidste ikke af nogen „bredskuldret, nordisk Kraft”)
Stilhed sænket sig over hendes Sjæl. Hun havde givet
sit Liv helt over i Faderhaanden (En eksamineret
Jordemoderhaand havde været bedre) og bad intet uden dette:
din Vilje ske. Og dermed havde hun vundet Frimodighed.
(Nu kommer det!) Næste Morgen laa der
virkelig (?) to (Udhævelsen er af Frederikke) sunde,
velskabte Drengebørn i Vuggen ved Siden af Agnetes
Seng (Hun anede ved Gud i Himmelen ikke, hvor de
var kommet fra!). - Aldrig havde Fuglene i Solvang
sunget saa jublende som i denne Morgenstund,
syntes Knud, da han Klokken ni spadserede en Tur i
Haven. Og han selv? Hvad var Fuglenes Glæde mod
hans? Han havde vel Grund til at være saa glad og
Gustav Wied. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
