- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
20

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Bryllupsnat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stolen dér henne har jeg flyttet herop, og Klæderne
har jeg hængt dér ind i det store Skab! for jeg vil
ikke, at hun skal røre ved min Datters Sager!

ANNA (beroligende). Lille Bedste, lille Bedste – – –

BEDSTEMODER (mere og mere ophidset). Og Billederne har
jeg puttet i Ovnen og Brevene! – – og Maleriet
derhenne vil jeg putte i Ovnen! Kanske hun skulde
se med sine onde Øjne paa det? Næ–æ skulde hun
ej!

ANNA (vil tale).

BEDSTEMODER. Ja, ja, ja, Barn! der hænder saa meget,
som ingen tænker! – – Husker Lillemo’er et hvidt
Ansigt, som laa derhenne paa Puden? – – Dér
ha’de det ligget i mange Uger, ha’de det, og Hvile
ha’de det ikke fundet, hverken Dag eller Nat. – –
Men nu laa det smukt stille, gjorde det! og han sad
og holdt hendes Haand og kyssede hendes Mund –
– og saa lo han, eller kanhænde han græd, for Døden
var nyssens traadt ind i Stuen! – – Ja, ja, ja!
dér sad han, ja og saa sa’e han: Aldrig skal jeg
glemme, hva’ hun, dér ligger, har været for mig! –
– Og saa faldt han paa sine Knæ, gjorde han, og
vilde ikke bort fra Sengen – – (Rejser sig pludselig).
Og i Nat holder han Bryllup, gør han! – – han
freder om Minderne, hæ, hæ! lystig, lystig! Spil
Bryllupsdansen, Lillemo’er! spil Bryllupsdansen, hører
hun: Der rider en Konge over Viborgbro – – –
(Synker om pas Stolen).

ANNA (angest). Men Bedstemo’er, Bedstemo’er, er Du syg?
– – Martine!

BEDSTEMODER. Ja, saa var det, Bedstemo’er blev
syg, ja – – og begyndte med Draaberne, fordi hun
ikke kunde sove. – – Ak, ja, ja, de Drømme, de
Drømme! – – Hys! – – Hvem er det, der kalder?

ANNA (begynder at græde).

BEDSTEMODER (mildt). Men Lillemo’er dog – – græder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free