Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Violin 127
- - Jamen De sagde jo før, at Ægteska-
bet
APOTEKEREN. Ja, ganske vist! Men naar Møller og
Dilling mener ., og naar De selv siger, at det er
mig, De holder mest af
ANNA. De frier altsaa til mig?
APOTEKEREN (fast). Ja!
ANNA (undvigende). Ja ja, jeg holder jo ogsaa urnaa-
delig meget af Dem, - men men jeg maa dog
først tænke over Sagen. Jeg er jo lige kommen ind
ad Døren, og
APOTEKEREN (smerteligt). De synes altsaa alligevel, at
jeg er for gammel?
ANNA. Nej næ, det har jeg jo ikke sagt! Men
De, har jo en voksen næsten voksen
Søn, og ham saadan en lang Dreng kan jeg jo
da ikke godt gaa her og være Mo’er til! - - De
maatte da saa først skifte med hani.
APOTEKEREN. Skifte?
ANNA. Ja, lian er jo gammel nok til at overtage Apo-
teket. Og saa kunde De udelukkende leve for Deres
Musik.
APOTEKEREN. Jovel, men
ANNA. Ja, den Sag maa da i hvert Fald være i Or-
den. Før kan jeg slet ikke tænke mig at kunne gi’
noget Svar.
APOTEKEREN. De mener altsaa
ANNA (læner Hovedet ind til ham). Jeg holder saa frygtelig
meget af Dem! (Kælent docerende). Jeg mener, at De nu
nied det samme bør gaa ind og finde et stort Ark
Papir, og derpaa skriver De, at De har besluttet Dem
til at trække Dem tilbage til Privatlivet, og at De
derfor straks vil udbetale Deres Søn - - er det
ikke Ludvig, han hedder? - Deres Sen Ludvig
hans Mødrenearv og overdrage ham Apoteket til evig
Arv og Eje
APOTEKEREN. Jamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
