- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
260

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skærmydsler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

CLARA (afgjort). Nej, om jeg gør! (Kæmper videre.)

HERTHA (efter en lille Pause). Hva’ var ’et, Ellen skulde
høre i Aften ved Forelæsning?

CLARA (kort). Det véd Du jo godt sæl!

HERTHA. Ja, det var vist no’et om Fysik ...

CLARA. Det var om „Menneskets psykofysiske Liv!”

HERTHA (beundrende). At Du kan si’e det saa rask,
Clara! Men det er vist osse din Næsefejl, der
hjælper Dig med den Snøvlen. Du har saa nemt
ved at udtale det franske.

CLARA. Det er ikke fransk!

HERTHA. Saa kunde det ha’ været det.

CLARA. Jamen, det er det ikke!

HERTHA. Nej ... naar Du si’er det ... Gudbevares!

CLARA. Det er Latin!

HERTHA (mildt). Ja for m i g maa det saamænd være
hva’ det vil, søde Clara. - Men Du skulde pudse
din Næse ... lidt oftere. Det si’er osse Professor
Petersen ... Naar Du taler Dansk.

CLARA (pudser uvilkaarlig Næse).

Et Ur slaar inde i Spisestuen.

HERTHA. Halv otte ...

CLARA. Hvor kan dog Ellen blive af!

HERTHA. Det er jo helt inde paa Universitetet ...

CLARA. Ja altid skal Du undskylde! - Ved Gud,
Hertha, Du ødelægger hende!

HERTHA (hidsig. - Hænder og Fødder gaar). Barnet maa ha’
sin Frihed!

CLARA (med en manende Haandbevægelse). Dine Bevægelser!

HERTHA (stivner med et Ryk).

CLARA. Professor Petersen har selv sagt, at jeg skal
minde Dig, naar det kommer.

HERTHA. Jeg si’er jo heller ikke no’et, Clara ...

CLARA. Nej ... men Du laver Ansigt!

Pause.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free