- Project Runeberg -  Mindeudgave / IV Bind /
306

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Akt: Anden Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Den gamle Pavillon

til Ormene! . . . I gaar alle sammen hér og tror, at jeg
har mine kronede Dage her paa Gaarden . . . hæ!
og saa rinder der ikke en Dag til Ende, uden at
jeg ønsker mig godt og vel borte herfra.
ANDERS (blidt). Jamen, I kunde jo da osse nemt faa
Jer en anden Plads, Selkau, saa dygtig I er.
GARTNEREN (truer ud i Luften). De kunde vove paa det!
De kunde vove paa at jage mig herfra!
ANDERS (mildnende). Jamen, det er der jo heller ingen,
der snakker noget om, Gartner Selkau. Jage Dem
herfra? Hvorfor skulde de jage Dem herfra?
GARTNEREN (ophidset). Jojo, jojo! Jeg kender dem!
Baade hendes Broder ovre paa Falster og Bestyreren
her. De vilde prise deres Gud den Dag, jeg vendte
hele Herligheden Ryggen! (I Udbrud). Forbandet er den
Grund, vi sidder paa!
ANDERS (forskrækket). Men Selkau dog .

GARTNEREN (hviskende). Véd I slet ikke noget om
det...?
ANDERS. Om hvad for no’et?
GARTNEREN. Om mig og Fruen...
ANDERS. Jo-o, jeg har nok hørt .
GARTNEREN. Det er m i g, der er Fa’er til den lille
Anette!
ANDERS. Ja, de siger jo s a a d a n, men .
GARTNEREN. Det var jo ligemeget, hvor jeg gik og
stod, saa listede hun omkring mig som en Rat og
snakkede sødt til mig og saa’ paa mig med et Par
Øjne, der mange Gange fik mig til at slaa mine
ned . . . for hun var jo da Frue. Og saa var det
det Efteraar, da Jægermesteren blev syg, at jeg en
Eftermiddag gik hernede og rev Blade sammen . .
jeg hade smidt Frakken, for det var da varmt nok
saa kommer hun gaaende derinde fra Skoven
med Polluks . . . og da hun ser mig, gaar hun lige
hen og stiller sig ved Siden af mig . . . ,, De har
det nok med Varme, Lars«, siger hun saa . . . og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/4/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free