- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
77

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Olsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– Mikkelsen vil dopere, vil han, og det har han altid
lagt an med. Han tjente jo herude i Byen hos
Urtekræmmer Flemming, før han tog over og lavede denne
hersens Pølsehistaarie. Og altid sku’ han stille i graa
Bukser og stiv Hat. Og nu er ’et, han vil spille
Komedie med vos allesammen! – – Kommer han ikke
kørende herud i Storskoven i Po’nyvogn med skamferet
Kusk? Og Madammen og han sitter bav i og knejser
med Snuderne opetter, saa ma’ ka’ se dem li’e lukt
ind gennem Ho’edet!

Hans Olsen tog mig i Frakkeopslaget og saa’ mig
ind i Øjnene og sagde:

– La vos to takke Gu’, sagde han – a’ vi har faaet
en bedder Forstand!

Saa gik vi atter et Par Skridt. Og den rødbrune
fulgte os i Hælene og standsede, hver Gang vi
standsede.

– – – –

Hans Olsens Gaard var en af de almindelige
Bøndergaarde med fire sammenbyggede Længer og en Port
henne paa den ene Side. Men Murenes Kalk skinnede
hvidere end paa de fleste, og Tagene var hele og
velholdte. Og ovenover Porten stod med store røde
Bogstaver Mariesminde paa et himmelbaat Bræt.

– Se, se! sagde jeg og pegede. – Hvor net Hans
Olsen har faaet lavet det.

– Ja, ma’ gør jo altid 1idt, sagde Hans og smilede
smigret. – Hør Du, Kesten Kims, henvendte han sig
derpaa til Plagen, – nu er det nok bedst, vi faar Dig
ind igen!

Han tog Dyret i Pandelokken, og vi gik ind
gennem Porten.

– Mutter! raabte Hans henimod Stuehuset, – her
er Kandedaten og vil hilse paa Dig.

En stor svær Kone kom langsomt ud at
Køkkendøren, medens hun tørrede sine nøgne Arme i
Forklædet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free