- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
303

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professoren ad Fantasiens Vej at forestille sig Borgmesterens
og Danielsens Fysiognomier nede i Venteværelset, brast
endelig det Baand, han havde snøret om Latteren, og
han grinte, han grinte, saa han kom til at sidde ganske
skraat i Sofaen.

– Unge Mand! truede han, – unge forfærdelige Mand!
De ha’de saagu fortjent, at jeg overantvordede Dem i
Øvrighedens Hænder! – – Men Død og Pine! jeg
maa skam ned og befri de to arme Riddere dernede!
udbrød han saa pludselig og fór ud af Døren. Og jeg
kunde høre ham gaa og klukke langt nede i Korridoren.

Medens han var borte, og jeg sad ene i mine
Tanker, blev Døren aabnet paa Klem, og et stort busket
Hoved og en Haand viste sig i Aabningen. Øjnene
blinkede, og Haanden gjorde Tegn, og saa forsvandt
begge Dele lydløst igen.

– Det begynder nok allerede! tænkte jeg og blev
lidt underlig til Mode.

– Naa, saa De har en saadan urimelig Lyst til at
sove her i Nat? tog Professoren Ordet, da han kom
tilbage. – De skal faa Lysten styret, skal De. Men paa
én Betingelse: at Borgmesteren faar hele Historien, naar
De er rejst.

– Ja, det kan han jo gerne, sagde jeg.

Professoren smaalo:

– De skulde ha’ set ham dernede! sagde han.

Og saa gik han og ringede, og en Oppasser traadte
ind.

– Er der noget, Tychsen? spurgte Professoren.

– Lehmann er lagt i Trøjen, og stærke Nielsen har
gaaet sin Aftentur! meldte Tychsen.

– Naa. Er han kommen tilbage?

– Jo.

– Hør, Tychsen, vil De vise denne Herre op paa
Vagtstuen ved den store Sovesal! Hvem har Vagt?

– Lejsted.

– Sig ham, at han skal lægge sig ind i Alkoven!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free