- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
335

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kneb det ene Øje sammem og dampede og smilede og
lignede en eviggiad Fuldmaane bag Aftentaage.

Da Børnene lidt efter kom ind, ophedede og med
skinnende Øjne, sad de gamle allerede midt i Kaffen.

Der var kun den eneste Stue. Næsten hele dens ene
Halvdel var optaget af to store, rummelige Senge. Over
den ene hang der som Sengebaand et Stykke Reb, der
var fastgjort til et tykhodet Søm i Loftet og omviklet
med en Strimmel rødt uldent Tøj. Den anden Seng var
lige saa stor, men uden Sengebaand. Til Gengæld var
der paa Indersiden af Benenden fastklæbet to stærkt
kolorerede Billeder fra Gebrüder Fiedler i Berlin. Det ene
forestillede Jesus Kristus i himmelblaa Rjortel og med
opløftet Pegefinger og et antikt Messingfad i Nakken.

Det andet en Tigerjagt i det sydlige Bengalen. Her
laa Marie alene nu. Men før Karen kom ud at tjene,
havde hun delt Pladsen med hende. – – Og saa var
der i Stuen et Bord og en Kakkelovn og en grønmalet
Kiste med hvælvet Laag og Rosenguirlander, samt tre
Træstole. Rundt paa Væggene hang et Vaskebrædt, en
Barberkniv og et Par graablaa Hvergarns Bukser. Og i
den ene Dørkam stak der et langt svindsottigt Søm uden
Hovede, men hvorpaa der hang et Vridbor, et Pølsehorn
og et Nøgle sort Uldgarn.

– Det er svært saa den Dreng vokser! sagde
Rasmus, der sad paa Kisten med Kaffekoppen staaende i
Vindueskarmen.

– Ja–a, sagde Stine og suttede eftertænksomt paa
Kandissen, – men i den Alder æder di ossensaa for to!
– – Ska’ Du ’nne ha’ en Kop til, Georg?

– Jo Tak.

– Nu bli’er Du vel hos Marie i Dav? spurgte
Rasmus.

– Næi, sagde Georg, – jeg skal ud i Vestenskoven
og botanisere.

– Naa–aa, ska’ Du det! nikkede Rasmus med
Højagtelse. – Men det er sgu da trist nok for Kæresten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free