- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
345

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdom og Uskyld. II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det samme slyngede hun Armene om ham og trykkede
sig ind til ham og sagde – Jeg holder nu li’egodt
mejet a’ Dig, Georg! – – Og saa havde han vendt
sig om imod hende og kysset hende og knuget hende,
indtil hun ganske aandeløs havde stønnet: Aa Gu’ dov!
– – Saa havde de ligget en Stund tæt ind til
hinanden og halvsovet, og han havde lagt sin ene Arm
omkring hendes Liv og den anden omkring hendes
Hals. Og saa havde han lukket Øjnene og troet, at
hun ogsaa var faldet i Søvn. Men pludselig havde hun
sagt: Kukkuk! lige ind i Øret paa ham, og kildet ham
i Nakken. – Staa nu op, Georg! sagde hun. – –
Han vilde helst blive liggende lidt endnu, men hun
havde rejst sig over Ende og begyndte at trække Dynen
af ham. Han halede i den anden Side, og hun halede,
og de lo begge to og daskede hinanden i Ansigtet
med Lagenet. – Hvor er mine Hoser? sagde hun saa
– ta’ mig mine Hoser! Og han bøjede sig ud over
Sengen og tog Strømperne, der laa paa Stolen, og hans
egne laa ved Siden af og hans Skjorte, og begge Dele
var tørre. – – Saa gav de sig til at trække Strømper
paa. – Dine Ben er klejnere end mine! sagde hun.
– Nej! sagde han. – Jo! sagde hun, og saa maalte
de med Fingrene. Og hendes var de tykkeste. – Din
Pivestilk! vrængede hun ad ham. Og saa var det, at
han vilde slaa hende paa Øret, men hun kastede sig
bag over i Sengen og rev ham med sig.

Georg! kaldte det igen oppe i Haven.

Drengen rejste sig fra Bænken og tog sig med begge
Hænder til Hovedet:

– Ja–a! brølede han, – nu kommer jeg!

Og saa styrtede han af Sted ind mellem
Hindbærbuskene og op mod Huset, som om onde Aander var
i Hælene paa ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free