Print (PDF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKENES BØRN
I
e sad højt oppe paa Skrænten i den lune Sommer-
aften under et Halvtag af bærfyldte Brombærranker
og Tjørn. Som Rygstød havde de en mandshøj Sten,
der ragede glat og flad frem af det gule Ler; og en
afbleget, vejrbidt Fjæl, et gammelt Agebrædt vist, laa
hen over to mindre Stene og tjente dem til Sæde. Men
de havde Udsigt over et tæt, bladgrønt Krat af lavstam-
mede Bøge- og Asketræer til Havet, der blaat og stort
rullede sine mumlende Bølger frem over Stenene ved
Skræntens Fod.
Stedet var ensomt og stille og fjernt fra Dagens Ar-
bejde og Larm. De havde fundet det paa deres Van-
dring langs Strandkanten, og nu sad de der, og han
talte:
- Ja, héroppe skal Huset ligge! - - Det skal
være hvidt som den skinnende Sne, og Taget skal være
af Straa, og Roser og vild Vin skal slynge sig om Vin-
duer og Døre!
- Ja, sagde hun, - og der skal være gamle, gamle,
smaabitte grønne Ruder deri! og over Døren skal sidde
Takkerne af Skovens allerstørste Hjort, og Svalerne skal
bygge under Tagskægget, og paa Ladetagets Gavl skal
Storken ha’ sin Rede hver Sommer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
