Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennem opveksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
opfordret det par uker gamle spædbarn til „uten ophold
at sætte det tyske riges krone paa sit barnlige hode",
slutter korrespondenten med at omtale en vuggevise
med det noget ensformige omkvæd: Su! Su! Su! „Den
er blit umaadelig populær," tilføier han. „Men vi er
ikke istand til at oversætte den, da den vilde tape altfor
meget."
Efter barnedaaben 5. mars begyndte der at falde ro
over sindene. Lykønskningerne og deputationerne sluttet;
de sidste illuminationer og fakler gik ut. De lykkelige
forældre rettet i Staatsanzeiger en officiel tak til nationen
og endte med at uttale det haab, at det „ved Guds
bistand maatte lykkes dem at opdrage deres søn til ære og
gavn for det dyrebare fædreland".
Inden nogen aar skulde det vise sig, at denne
opgave-vilde komme til at byde paa adskillige vanskeligheder.
Lille prins Wilhelm viste tidlig en utpræget
selv-raadighed, som syntes at staa i en eiendommelig
motsætning til hans fine, næsten smaapikeagtige utseende og en
viss legemlig ubehjælpsomhed, som skyldtes en beklagelig
mangel paa førlighed i den venstre arm. Eftersom aarene
gik, blev denne karakteregenskab mere og mere utpræget
hos ham. Alt, som hørte ind under ydre former og
selskabelige talenter, deriblandt fremmede sprog, tilegnet han
sig med en næsten overraskende lethed, og med en energi,
som var ikke mindre iøinefaldende, og som hang sammen
med en medfødt likegyldighed overfor ydre bekvemmelighed,
søkte han tidlig at beseire de hindringer, som hans
ubrukelige arm la iveien for ham i retning av legemsøvelser.
Derimot var han merkelig steil overfor alt som het moralsk
og aandelig paavirkning og var i det hele tat, hvad man
kalder „et vanskelig barn". Hans mangel paa evne til at
fæste sit hjerte og sine tanker ved noget bestemt var
sterkt fremtrædende, og hverken hans kunstnerisk begavede
mor, hans humane, fordomsfri far eller hans „filosofisk
ræsonnerende opdrager" var istand til at øve
nogensomhelst bestemmende indflydelse paa ham, fortæller hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
