Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Nervøsiteten i system
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
av krigerske minder og bydende krav. Det er i denne
tale han lot falde det bekjendte ord, som senere blev
noget av et slagord: „Pessimister taaler jeg ikke! Den,
som ikke egner sig til arbeide — ut med ham, og lad ham
søke sig et bedre land, naar han har lyst."
Det liberale parti og socialisterne og endog centrum
finder, at man nu er inde paa en farlig vei, og under
interpellationen i rigsdagen falder ordene med en ganske
usedvanlig skarphed.
„Vi er" — uttalte Bassermann, føreren for det
nationalliberale parti — „kommet ind i en tidsalder av reiser og
taler, telegrammer og overstrømmende elskværdighed til
alle kanter. Vor politik mangler ro og stabilitet; man
ser voldsomme hænder bringe uorden i de planer, som
er lagt. Utlandet betragter os med opmerksomhed og
mistillid." En mere fremtrædende liberal rigsdagsmand
uttalte, „at det er paatide at sætte en stopper for de
tomme taler og sabellarmen", og en av hans meningsfæller
støttet ham med den bemerkning, „at der ikke er noget
farligere i indenrigspolitiken end et personlig
selvherskerregimente, men at det er endnu farligere, naar det gjælder
utenrigspolitiken". Socialisten Vollmar uttalte som en
almindelig bemerkning, „at det er gjenstand for forbauselse
i utlandet, at et folk, som er i besiddelse av en saa høi
kultur som det tyske, befinder sig en slik tilstand av
politisk underkuelse", mens Spahn — føreren for centrum —
uten nogen kritik av de keiserlige uttalelser, antydet det
usedvanlige skridt, at ledelsen av rigets utenrigspolitik
skulde underlægges konstitutionel kontrol under ledelse av
„en kommission for de utenrigske anliggender under
forsæte av Bayern — en ordning, som forfatningen
indeholdt en bestemmelse om, men som aldrig var blit
gjennemført i praksis.
Denne debat viser grundstemningen i nationen, og det
vilde være en let sak at dokumentere den med en utførlig
række av samtidige beviser fra brochurer og bøker,
saavelsom fra artikler i tidsskrifter og i dagspressen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
