- Project Runeberg -  Hexerie eller Blind Allarm /
Actus II. Scen. 5

Author: Ludvig Holberg - Tema: Drama, Theater Plays, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Actus II. Scen. 5.

Leander. To Piger.

Første Pige: Det er jo her paa Hjørnet, han boer, Søster?

Anden Pige: Jo, der gaaer han selv og mumler.

Første Pige: Nu har han nogle Besværinger for, for at vise igjen.

Anden Pige: Se engang, hvilke Ophævelser han gjør.

Første Pige: Ja det koster Umage saaledes at mane Gejster.

Anden Pige: Derfor lader de Folk sig ogsaa brav betale.

Første Pige: Jeg skjøtter dog ikke om at see nogen Gejst.

Anden Pige: Vi faar ingen at see. Hexemestere seer dem alleene selv. Tilmed saa er jeg ikke bange; thi jeg har Staal hos mig. Men see engang, hvilke Gebærder han nu gjør.

Leander: Med hvem vil I tale, lille Piger?

Første Pige: Er det ikke han, som boer her?

Leander: Hvi spør I saa? Er I her for at spionere?

Første Pige: Nej, min Troe, skal vi aldrig røbe ham; vi ere ikke af det Slags Folk.

Leander: Jeg haaber ogsaa det samme. Her er saadan Allarm iblandt over det, som er intet Værd, saa det er et Under. Er det ikke sælsomt, lille Børn! Man kommer hid, et heelt Regiment stærk, og vil trække mig i Arrest for ingen Ting?

Første Pige: Monsieur maa vel sige: ingen Ting. Jeg vilde ønske, at Byen var fuld af slige Folk som han, saa betænkte Tyve sig nok for at stjæle.

Leander: I skal have Tak for de gode Tanker, I har om mig, mit Barn, men jeg er endelig ikke fat til at hemme Tyverie.

Første Pige: Det er sandt nok, min Herre, men naar Øvrigheden ikke vil straffe dem, saa maa vi have Tilflugt til slige gode Mænd, som han er.

Leander: Hvem Pokker tar I mig for? Mener I, at jeg er Bøddelen her i Byen?

Første Pige: Nej, vi kjender nok Monsieur.

Leander: Hvem mener I sa, at jeg er?

Første Pige: Jeg veed ikke hans Navn; men min Madamme kjender ham. Hun visede mig hid med Begjæring, at Monsieur vilde være af den Godhed for Penge og gode Ord at slaae Øjet ud paa en, som har nylig stjaalet et Gulduhr fra os.

Leander: Gak Fanden i Vold, baade du og din Madamme, med jer Gulduhr. Kand jeg slaae Øje ud paa Folk?

Første Pige: Jeg veed nok, at Monsieur ikke vil være det bekjendt; men Madammen svor paa, at hun ikke skal røbe ham eller lade sig mærke for nogen Moers Sjæl.

Leander: Hør, lille Pige! Jeg vil intet ondt gjøre jer, I er maaskee et eenfoldigt Menneske, som man har faaet til at løbe April; men gak jer Vej med saadan Sladder.

Første Pige: Ak min kjære Monsieur! Jeg veed nok, at han ikke vil aabne sig for enhver; men saa sandt jeg er ærlig, skal ingen faae det at vide.

Anden Pige: Jeg siger det samme; thi jeg vil være tusind Gange et Skarn, om det skal komme af min Mund.

Leander: Jeg troer, her er kommen en Sygdom paa alle Folk i Byen, som har gjort dem rasende. Ret lige nu var Byens Folk her, som vilde tvinge mig til at lægge Folk ud i Byen, som ere skyldige. Nu strax derpaa kommer disse hid, og vil have mig til at slaae Øje ud paa Folk. Hør, af hvem er I udskikket?

Første Pige: Det forbød Madammen mig at sige; men hun flyede mig to Ducater til Monsieur, og lovede meer siden, naar Tyven kom og bragte Værket tilbage.

Leander: (til den anden) Hvad er da jer Ærinde?

Anden Pige: Jeg er her fra en Jomfrue, som har Kjærlighed til en ung Person, som hun elsker, men han er ganske koldsindig mod hende, hvorfor hun vilde gjerne at Monsieur ved sin Videnskab vilde gjøre ham forlibt i hende; til den Ende skikkede hun mig hid med 10 Rigsdaler at betale forud.

Leander: Hør, hvad jeg vil sige jer: Vær saa god at formelde min ydmygste Respect baade til Madammen og Jomfruen, og siig, at jeg holder dem begge for Cannailler, til de overbeviser mig, at jeg er en Hexemester. Hvad jer anbelanger, da hvis I Bakkelsebeester ikke strax gaaer jer Vej, skal i begge faae en banket Trøje.

(Vil gaae bort; men de holder ham tilbage, nu rykker den ene, nu den anden, og nøder ham til at tage Pengene.)

Leander: (ved sig selv). Her gir man mig uformodentlig 14 Rigsdaler; kand jeg ikke sagte beholde Pengene og lade som jeg er en Hexemester? Jeg løber jo ingen Hazard derved, thi de tør ligesaa lidt lade dem mærke dermed som jeg; og som jeg faar Pengene forud, saa kand jeg sagte love dem saa meget som de forlanger. (Højt) Hør, Kjære Børn! Eftersom I lover mig, ikke at sige til nogen, at jeg øver denne Konst, saa vil jeg tjene jer herudi; jeg gjør det ikke imod enhver, men alleene mod gode Venner, som jeg veed kand tie. Øvrigheden kand ikke lide Folk af min Profession, skjønt vi anvende vort Pund alleene til vor Næstes Tjeneste. Hør paa Mandag Morgen mod Klokken 9 skal Tyven komme med et Øje og bringe Værket tilbage; men I maa ikke gjøre man noget Ondt, thi han er straffet nok, i det han har mist sit Øje. Hvad den anden Part angaar, da skal Personen, som er koldsindig, blive ligesaa forlibt udi Jomfruen, som hun nu er i ham, og hun skal blive ligesaa koldsindig, som hun tilforn var hidsig.

Anden Pige: Nej, min Herre! det skjøtter hun ikke om. Hun vil nok være saa forlibt, som hun er; men hun vil, at han skal blive ligesaa hidsig. Forstaar I vel?

Leander: Jeg forstaar nok; men det er noget vanskeligt. Dog skal jeg gribe mig an for hendes Skyld; ellers er det ti Gange saa vanskeligt som det andet.

Første Pige: Men min Herre! Maatte jeg tale noget med ham i Eenrum? Jeg vil ikke, at Gjertrud skal høre det. Jeg er saa forskrækkelig plaget at Syn om Natten, nu kommer mig eet Mandfolk for, nu et andet, som forhindrer mig at sove; tilmed brænder mit Legeme altid, ligesom jeg havde en hidsig Feber.

Leander: Jer tjener ikke at ligge alleene da, mit Barn! Men I skal bede enten Tjeneren eller Kudsken at sove hos jer, dog med de Vilkaar, at de gjør jer ingen Skade.

Første Pige: Nej, det tør jeg ikke vove paa.

Leander: Saa skal jeg da sige jer et andet Raad. I skal tage et godt løgæble, dele det udi trende Parter, paa den ene Deel skal I komme lidet Senop og æde den første Dag, paa den anden Deel skal I komme lidt Camfordt og tage ind anden Dag, paa det tredie Stykke skal I strøe lidt Caffe, som ikke maa være maled, men alleene stødt, og æde den tredie Dag. Imidlertid maa I continuere dermed udi trende Dage uden at nyde noget andet, og dersom Synet ikke gaaer bort, da skal jeg give jer Pengene tilbage.

Første Pige: Det er en haard Cuur. Jeg kommer da vel heller til at bruge det første Raad.

Leander: Ja, det er det sikkerste. Mangen er bleven hjulpen derved; thi naar der er Mandfolk udi eens Sovekammer, saa driver dets Nærværelse de andre Aander bort, som fare en for Øjene, saasom der er Antipathie derimellem. Det har ellers ingen Fare; thi naar I siger dem Aarsagen at I gjør det alleene for at cureres, og beder dem ligge stille, saa gjør de det gjerne.

Første Pige: Jeg mener, min Herre, at ingen da kand lægge mig det til Last, naar jeg gjør det alleene for at cureres.

Leander: Ak nej, Sundheden er jo den kostbareste Klenodie, vi ejer.

Første Pige: Det er da, min Troe, et ypperligt Raad. Jeg har selv tidt tænkt derpaa; men jeg tænker - Monsieur kand vel tænke, hvad jeg vil sige.

Leander: Ja, jeg veed baade denne og alle andre jeres Tanker.

Første Pige: Er det mueligt? Kand Monsieur da sige mig, hvad jeg tænker nu?

Leander: I tænker: Denne gode Mand, som gav mig saadant Raad, bør have en Discretion for sin Umage.

Første Pige: I det ringeste burde jeg tænke derpaa. Vil Monsiuer ikke forsmaae 2 mark? Men vil I ellers sige mig, hvem jeg elsker?

Leander: I har elsket adskillige; men nu staae eders Tanker meest til en vis - Lad see, ret nu kommer jeg paa hans Navn. Det er en Mandsperson. Det veed jeg nok.

Første Pige: Ja, deri har Monsieur Ret.

Leander: Det er en meget høj Person.

Første Pige: Nej, han er kun meget maadelig af Statur.

Leander: Det er sandt i visse Maader; men han er dog et heelt hoved højere end I.

Første Pige: Ja, naar I vil ligne ham mod mig, saa er det sandt.

Leander: Det er saa, jeg mener. Han er høj i Henseende til jer; thi hvem kunde jeg bedre ligne ham med?

Første Pige: Kand I ikke beskrive ham videre?

Leander: Det er min ringeste Konst. Han er meget dejlig.

Første Pige: Nej, Folk holder ham ikke for saa dejlig.

Leander: Hvad bryder mig Folk? Hvo kand behage alle? Jeg siger, han er dejlig i mine Øjene, han er ogsaa dejlig udi jeres Øjne.

Første Pige: Ja, det er min Troe vist; men synes ogsaa Monsieur, at han er smuk?

Leander: Han er en af de kjønneste Mandspersoner i mine Øjne.

Første Pige: Det er mig kjært, at andre ogsaa kand see det samme som jeg. Men hvad er hans Profession?

Leander: Han er Fuldmægtig.

Første Pige: Nej, Monsieur! I den Post farer I alleene vild; hand er Sergeant.

Leander: Er det ikke saa, jeg mener? En Sergeant er jo Fændrikens Fuldmægtig; Har I ikke mærket, at naar Fændriken ikke er tilstede, saa træder Sergeanten i hans Sted og holder Fanen. Mener I, at jeg forstaaer ikke min Profession? Jeg er capabel til at beskrive jer ham fra Top til Taae. Han taler jo godt Tysk?

Første Pige: Det er, min Troe, sandt.

Leander: Han gaaer med sit eget Haar, med en Snor paa Hatten.

Første Pige: Ja.

Leander: Men naar han er hjemme, har han sin Hue paa.

Første Pige: Ak, det er nok, min Herre! Jeg vil ikke spørge mere; jeg hører, at I veed alting. (Til den anden Pige) Ak, Søster! det er en forskrækkelig Mand, han kand sige alting, hvad som er skeet og skal skee.

Anden Pige: Ak, Søster! kom, lad os gaae; jeg er bange, at han og veed een Ting, som jeg ikke skjøttede om, at nogen anden skulde faae at vide.

Første Pige: Gak til ham selv og beed ham derom, saa tier han nok, thi det er en skikkelig Mand.

Anden Pige: Ak, min kjære Monsieur! Jer er bange, at I veed det, som passerede forgangen Nat

Leander: Ja Vist, jeg veed altsammen paa mine Fingre. Først kom -

Anden Pige: (sagte til ham) Ak Monsieur! Hold inde dermed. Jeg vil ikke, at den anden skal høre det; thi kommer det ud, saa blir Gaardskarlen ikke en Time længer udi vort Hus. Vil Monsieur ikke forsmaae et 28 Skilling Stykke?

Leander: Hun skal have Tak.

Anden Pige: Vil I da ikke røbe mig?

Leander: Nej, I kan forlade jer derpaa. Farvel begge, og formelder min Respect baade til Madammen og Jomfruen. Vil nogen consulere mig ellers, saa er jeg at finde her ligeover.


Project Runeberg, Tue Dec 11 22:24:53 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/xholberg/02-05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free