Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjelde har et underligt stribet Udseende lige fra Foden og op til
Toppen og de gemmer vel bevarede Rester af Fortidens Vegetation.
Nu ere de imidlertid omtrent blottede for al Plantevæxt og naar
man betragter disse øde golde Fjældtoppe skal man i Sandhed have
ondt ved at tænke sig, at her en Gang har staaet en tropisk Skov
med Laurbærvæxter, Myrter og prægtige Bregner.
Den fjerde Dags Morgen nærmede vi os da endelig for en frisk
Brise den store Nugsuaks Halve og det lille Udsted af samme Navn,
som ligger ude paa det yderste Næs af den. Allerede paa lang
Afstand bavde de set os inde ved Stedet og snart kom Baade og
Kajakker ud imod os fra alle Sider, saa vi til sidst fulgtes af en hel
lille Eskorte. Jeg raabte ned og spurgte en hel Del om Fangsten
havde været god og om de bavde faaet nogen »Krilerluak» (Hvidfisk)
o. s. v. Derpaa kom Flaskefoderet frem og jeg maatte skænke en
Snaps til hver af dem, hvilken de tømte i et Drag og sagde Tak
(»Kryanak»). Nu gav de sig ogsaa paa deres Side til at spørge om
adskilligt, og da jeg sagde at jeg var »Nalagap Bania» (Inspektørens
Datter), gav de sig til at le hjertelig og sagde, at de havde troet jeg
var den nye Præsts Kone, og ikke kuunet begribe, at jeg talte saa
godt grønlandsk. Under al Slags Samtale med Kajakmændene havde
vi nu nærmet os mere og mere til det lille Udsted. Det var badet
i det herligste Solskin og gjorde det mest fortryllende Indtryk, som
det laa der, med sine venlige grenklædte Smaahuse spredte omkring
mellem Klipperne. Øverst oppe paa Skrænten saaes Kirken, som
rigtignok mere lignede et Træskur end en Herrens Bolig, men i de
smukke Omgivelser tog den sig alligevel godt ud.
Da vi lagde til ved Landingsbroen, kom Udliggeren ned for at tage
imod os, fulgt af sine Børn, to nydelige Smaapiger i grønlandsk Dragt.
Han er selv en dansk Mand, men da han er gift med en
Grønlænde-rinde, maa han finde sig i, at hans Børn bliver opdraget paa
grønlandsk. Allevegne fra strömmede nu ogsaa Kvinder og Børn ud af
deres Huse og betragtede os nysgirrigt, for de ere ikke saa vante til
at se Europæer paa disse nordlige Egne. Min Fader gik da ogsaa hen
og hilste paa hver enkelt og spurgte: »Kranok aterarpit» (hvad hedder
Du?) og »Kranorybit» (hvordan bar Du det?). Dette er omtrent hele
hans Forraad af grønlandske Ord, hvorfor han ogsaa anvender dem
saa meget som muligt. Nu begyndte imidlertid det sædvanlige Skrig
fra Børnene, »Kavlunaker, Kavlunaker», saa vi maatte skynde os
at gaa op i Huset. Efter at have spist og passiaret en Timestid, gik
Pastoren og jeg ud for att se os lidt om ved Stedet. Vor første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
