- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 17 (1897) /
36

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin Bøsse, men idet samme tog Bjørnen med sin Lab og trak
Hovedhuden af ham lige fra Issen og ned til Halsen. Nu da han havde
faaet sin Bosse, var han saa heldig at træffe den lige i Hjærtet,
hvorved den var dod med det samme, og Manden kom sig og lever
i bedste Velgaaende ved Nugsuak. Efterhaanden som vi kom længere
ind i Fjorden, blev Fjeldene højere, Klippevægge paa en 600 til 950
Meters Højde stod aldeles stejlt op af Havet, ikke et Græsstraa voxede
paa deres mørke Sider og man hørte kun Fuglenes Skrig og
Brændingens Larm imod Klipperne. Det var et Landskab saa vildt og
uhyggeligt, at jeg ikke formaar at beskrive det. Her paa disse øde
Klipper skal Malmukkerne (Stormfugle) have deres Tilhold ; de bygger
ikke andre Steder i Nordgrønland end i Umanaks Distrikt. Æggene
ere meget velsmagende og tre Gange saa store, som et Hønseæg.

Længere inde i Fjorden bliver Landet dog igen venligere. Fjeldene
naar her en Höjde af 1,600 til 1,900 Meter, men tillige ere de mindre
stejle, den ene Elv efter den anden styrter sig ned over dem og
højt oppe paa Toppen aabner de yndigste grønne Dale sig ind i
Landet, hvor Rensdyret holder til. Der var en Mængde Hvaler i
Fjorden og vi saa den ene Vandstraale skyde i Vejret efter den
anden. En af dem, som var nysgerrig, gav sig til at forfølge vor
Baad. Roerne brugte Aarerne saa godt de kunde, men den kom
nærmere og nærmere, tilsidst saa vi dens vældige Ryg skyde op lige
ved os som et Bjerg, men saa betænkte den sig heldigvis og stod ud
efter igen.

Om Aftenen kom vi til Udstedet Niakornet eller Hovedet, efter
at have roet syv Mil. Dette Sted har den mest maleriske
Beliggenhed, nogen kan tænke sig, og det er det smukkeste jeg har set
i Grønland. Husene ligger paa en smal Strimmel Land, omgivet af
høje Klipper paa de to Sider og Fjorden paa de andre; hvert Aar
styrter Masser af Sten ned fra Fjeldet og en uhyre Sten har hængt
lænket fast lige over Husene, indtil for ganske nylig, da den er bleven
sprængt. Beboerne havde for længe siden set os og Kvinder og Børn
stode opstillede i Grupper op ad Klipperne, hvor de tog sig brilliant
ud i deres brogede Dragter. De fleste af Mændene vare borte paa
Rensjagt, men der var dog en hel Del tilbage, som skyndte sig ned
til Stranden, og inden vi vidste et Ord af det, havde tjenstvillige
Hænder trukket vor Baad op og vi befandt os paa Landjorden. Nu
kom Udliggeren ned og bad os straks op i sit Hus, hvor vi fik et
godt Aftensmaaltid, inden vi gik i Seng eller i Sovepose rettere sagt.

Soveposen er en meget praktisk Indretning paa Rejser; den er la-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:47:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1897/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free