- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 27 (1907) /
83

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vænnet sig saa til hverandre, at dyrene blev ægte husdyr, som
kunde ökonomisk udnyttes.

IV.

Vi gaar nu over til akerbruget. Den dybe forskjel mellem vort
akerbrug og det ældre hakkebrug er den, at jorden blir bearbeidet
med en plog, som trækkes af okser. Akerbrug i vor forstand var
alt-saa först muligt, efterat man havde lært at tæmme kvæget. Forud
for denne overgang til akerbruget gaar en udvikling, som ogsaa
peger hen paa Babylonien, nemlig akerbrug med kunstig vanding.
Dette er en typisk kulturform for lande med snefjelde i ryggen eller
med vandtilførsel fra höiere fjelde, hvorved der i den törre
sommertid bringes landet vand ved oversvømmelser. Slige lande er netop
Babylonien og Ægypten. Vore kornsorter er xerophile, de fordrer
kun i begyndelsen af vegetationsperioden gjennemgribende fugtighed,
men kan saa taale længere tids törke. Dette akerbrug med
overrisling er imidlertid en ekstensiv brugsform i forhold til det af
hakkebruget udviklede intensive havebrug.

Vort moderne akerbrug betegner imidlertid ikke en udvikling af
hakkebruget, men indeholder i virkeligheden et fuldstændigt brud
med det gamle. Ved akerbrugets indførelse har der foregaaet en
ökonomisk omvæltning med betydelig rækkevidde. Dette kan
ogsaa spores i de gamle myter om jordbrugets oprindelse.
Omvæltningens heftighed faar ogsaa sit udtryk derigjennem, at den
historiske bevidsthed om den forudgaaede kulturepoke, hakkebruget og
hirsedyrkningen, helt forsvandt.

Indförelsen af plogen er et nyt problem. Hvordan kom man
paa den tanke at lade en okse trække en plog? Den ældste form
for plogen viser en tydelig efterligning af den gamle hakke, saa
der er overgangen let at forstaa. Vanskeligere biir det at forklare,
hvordan kvæget, det hellige offerdyr, som ogsaa ydede melk,
er blevet trækdyr. Det har stillet store fordringer til menneskenes
og dyrenes taalmodighed og læreevne.

Kunsten at trække plogen er först lært ved et bekvemmere red
skab, vognen. Vognen finder vi kun indenfor den kulturkreds, som
har optaget akerbruget; men indenfor denne kreds finder vi den
overalt; den er udbredt over hele Europa, i Nordafrika og Ægypten,
den har fulgt akerbruget til Indien og Kina. Vognen har
imidlertid ogsaa været et til religiöst brug bestemt redskab, der först lang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1907/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free