Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
består av fyllitisk lerglimmerskifer, sandsynligvis av kambrisk silurisk
alder, ligger gården Viste, en norsk mil N. N. V. for Stavanger by;
dens höide over havet er 34 meter, med en prægtig utsigt til alle
verdenshjörner. På sydsiden av denne fjeldknaus har havet under
landets stigning vasket ut flere huler av den art, som i norsk
folkesprog på vestlandet kaldes hellere. Den störste af disse huler, der
kun går 8 meter ind i fjeldet og har en höide af 3—4 meter, kaldes
av bönderne på stedet »Svarthåla». Der findes mange lignende
hellere langs hele Norges vestkyst, men de fleste av disse ligger i
större höide over havet og markerer i almindelighet den störste
nedsynkning av landet siden istiden. Men Svarthåla, hvis höide
over havet kun er ca. 17 meter, må derfor markere en længere
stilstand av nedsynkningen på et langt senere stadium, sandsynligvis
den störste postglaciale nedsynkning. Nedenfor helleren har
grundeieren sine akre og enge; kun de små jordflækker omkring og i
helleren har ikke været berört av dyrkningen i århundredernes løp.
Fra dens indre har eieren for længere tid tilbake kjørt bort en hel
del læs med skjæl, som han fra tid til anden spredte ut på de
dyrkede marker Det indre av helleren havde derfor ikke bevaret de
oprindelige lag.
I denne hellers rayon fandtes høsten 1907 et kulturlag; fundet
foranledigede en öieblikkelig undersökelse, först av Stavanger
Museum ved Hr. Konservator T. Helliesen og derefter av Hr.
Helliesen og undertegnede i forening. Det viste sig da, at her forelå en
beboelse i likhet med de tyske obdachs (fr. abris). Det område,
som bopladsen indehavde, var ikke meget stort, omtrent 45 m.2, og
herav var de indre 5 m.2 ikke længere intakte. Der undersöktes
omtrent 25 m.2, og av hensyn til den store interesse ved fundet
blev de övrige kvadratmetre sparet, da det jo kunde tænkes, at
man ikke vilde gjöre flere lignende fund. Det viste sig ved disse
undersökelser, at Vistefundet kastede lys over hittil ukjendte
områder av norsk stenalder. En hel del nye redskapsformer trådte for
förste gang frem i dagen, og dertil gir fundet nye og vigtige
oplysninger om Jæderens dyreliv i ældre stenalder, et område hvor
man för ikke vidste ret meget. Det er en ægte kjökkenmödding
med et avfaldslag, der har en gjennemsnitlig tykkelse av 30—35
cm. I et lag av store skjælmasser, væsentlig östers, litorina og
patella, fandtes spredt benrester og flintsaker, trækul og tættere små
askelag, særlig omkring de par ildsteder, det lykkedes at påvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
