Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
«Aa,» sagde frøken Olsvig undvigende.
«De værste røverunger en kan tænke sig,» brast
det ud af Laurits, uden at han vendte sig om.
«Aa gid,» sagde Else Beck, «har de allesammen
været der længe?»
«Marena og Dina har været hos os i to aar, de
andre bare i et, og Anne Katrine kom ved
juletider.»
Else Beck følte en underlig spænding, alle disse
fremmede smaapiger skulde hun nu være sammen
med i et par aar, helt til hun blev voksen,
konfirmeret og gammel!
Gid, hvor rart!
Der kjørte de gjennem atter et lidet skogholt med
grantrær og bladløse birketrær. Nede i grøftekanten
laa der endda i skyggen mod nord en liden kant af
issvul, og indimellem de mørke, smaa grantrær
flekker af sne, der skinnede hvidt mod den mørke jord
nu i kveldskumringen.
Der var en braa sving af veien, Laurits gav den
lille hest et rap, sølen skvat op om den høie
svenskevogn, og den rullede med en vis glans ind paa et
gaardsrum, begrændset paa den ene side af et langt,
hvidt hus, paa den anden af et hvidt stakit og et
blaamalet stabur.
Der var en overbygget indgangsdør midt paa
huset og tre fag vinduer paa hver side døren.
I et af disse vinduer mylrede det i et nu af seks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
