Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3«
De havde megen moro sammen. Som alt det
med kapellan Jensen, som læste religion med dem
og kom to gange om ugen kjørende med sin fede
hest og sin bløde prestehat.
For det første var det nu det, at Marena i
hans timer havde en endnu varmere kolorit i sine
store kind, end hun havde til hverdags, og hendes
tunge øienlaag var endda mer nedslagne, end de
pleiede.
iMen saa havde jo alle de skarpe
fjorten-femten-aars øine ogsaa en dag opdaget, at frøken Strøm likte
kapellanen —
For hvorfor havde hun altid det rudede bluseliv
paa de dage, kapellanen skulde komme, og hvorfor
gav hun altid kapellanens fede hest sukkerstykker —
Aldrig fik Dallej, pensionatets lille hest, et eneste
stykke af hende —
Det var jo indlysende klart det, at Marena og
frøken Strøm var rivalinder Det var ordentlig
morsomt. Der blev skrevet mangfoldige vers om hjerte
og smerte i den anledning, og Marena blev bryd paa
alle mulige maader for den tause kapellan. Især af
Hervor og Else. Naar de ikke vidste noget andet,
hang de f. eks. altid Marenas hat og den bløde
kapel-lanshat paa samme krog i gangen, hvilket altid havde
en dyb rødme af Marena tilfølge.
Saa havde de ogsaa umaadelig megen moro af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
