Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Om aftenen tuslet det i mørket udenfor
døren. Det var Kristine med Thekla,
vand-kjæmmet og nytlettet.
Det var det, at hun havde været hos
manden i arresten, og han Magnus havde grædt
og sagt, at saa ilde, han havde stelt sig nu,
saa var det en Guds lykke, at de pene folkene
vilde ha hu vesle Thekla.
Hun stod en stund, spyttet paa sit forklæde
og gned Thekla rundt i ansigtet, saa begyndte
hun pludselig at græde og rakte barnet fra sig:
«Dere faar ta ’a da.»
Saa begyndte fru Rothe ogsaa at græde,
mens hun tog imod den lille.
Men Kristine lob paa dør.
Fru Rothe bar barnet ind til sin mand,
mens taarerne strømmet hende ned over
kinderne.
«Nu har vi faat hende — Rothe.»
Professoren vendte sig langsomt om fra
sit skrivebord, saa paa sin hustru, ikke paa
barnet.
«Kone — kone — der skal formaliteter til
— det er meget at ordne i den anledning.»
«Kys hende da — Rothe — og ønsk hende
velkommen.»
Professoren reiste sig op og værget for sig
med begge hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
